Jeg pipper også lige med.
Jeg har haft skruk to gange, begge gange havde jeg i alt tre skrukker, der valgte at ligge samtidig.
Mine har ligget i hønsehuset, hele tiden.
Rugeæggene har været mærkede, og jeg har bare fjernet de friske æg hver dag. Mine høns er ikke sådan kælehøns, men de er vant til mig, og jeg kan sagtens få lov til at tjekke under dem, når de ligger på reden.
Selv når kyllingerne er kommet er de blevet i hønsehuset. Hvis vejret er tørt og dejligt tager skrukkerne kyllingerne med ud, når de er et døgn eller to. Jeg synes faktisk, de tager dem på ret lange ture rundt i store dele af haven; men de er gode til at lytte til kyllingernes behov. Når kyllingerne har brug for en lille varmetur, eller et hvil, lægger skrukken sig ned og kyllingerne putter sig, enten under hende eller tæt op af hende hvis solen skinner varmt.
Kyllingerne gør alt det de store gør: strækker ben, ordner fjer (dun), skraber i jorden, men de er lidt mere klumpedumpede, og vælter sommetider i deres forsøg, sjove at se på

Jeg fik mine høns til at skrukke ved at lægge 8 golfbolde i en af redekasserne, så havde jeg skrukker i løbet af få dage.
Hvis du har 11 høns, kan du jo sagtens nå at samle rigeligt med æg i løbet af et par dage, når først du har en høne, der lægger sig. Du kan jo lade den ligge et par dage på golfboldene, så du ser, at den ligger fast.
Fordelen ved at det er en skruk, der klarer sagerne, er at du stort set ikke behøver at bekymre dig om noget (men det gør du nok alligevel

). Kyllingerne kommer ud langt før end hvis de var fra en maskine, og de får sikkert også en (måske) bedre og mere alsidig kost, fordi de får alverdens insekter, laver, spirer, grønt osv som skrukken finder til dem.
Jeg giver nu også mine kyllinger startfoder, lidt hirse og havregryn inde i hønsehuset.
Jeg tror også det er vigtigt med god hygiejne, f.eks. vasker jeg deres vandautomat med sulfo hver dag (det kan man nu ikke se om aftenen, hehe).
Selvom skrukken nu tager sig af alle kyllingernes behov, må du nok indse, at det at være kyllingeiagttager er en MEGET tidskrævende opgave
