Jeg har endnu ikke set et smart, kommercielt fremstillet vandsystem til svømmefugle - med mindre en murerspand tæller med i den kategori?
Jeg gætter på, at markedet for den slags er meget lille, fordi prisen ville blive meget høj. Svømmefugle skal kunne dyppe hele hovedet, så de kan skylle både næb og øjne. Vandet bliver hurtigt beskidt - især hos ænder, der gerne slæber maden med i vandet, så de rigtig kan snadre. De vil allerhelst op i vandet, og det bliver det jo ikke renere af.