Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Høne og gås deles om gæslinger!  (Læst 6577 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Pimu

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 43
Høne og gås deles om gæslinger!
« Dato: 19 Juni , 2014, 07:42 »
Min ene høne var så fræk at hoppe ind i gåsehuset og lagde sig skruk på gåsens rede. Gåsen accepterede åbenbart situationen og fortsatte ufortrødent sin æglægning nu halvt siddende oven på hønen :o ;D

På et tidspunkt valgte jeg at lave en ny rede til gåsen klods op ad hønen, så hun kunne fortsætte sin æglægning der.

Til min store overraskelse dukkede der efter 4 uger 5 fine gæslinger op under hønen!

Da så gåsen er inde for at lægge sit æg og løfter sig fra reden, står der pludselig en gæsling ved siden af hende, som hun forelsker sig hovedkuls i :-* Hun viger ikke fra den. Samtidig vogter hun over sine egne æg for at se, om der skulle dukke flere gæslinger op  ;D

Først forsøger jeg at jage hende væk fra huset, men hun har ikke tænkt sig at gå nogen steder, så hun vender tilbage.

I et aflukke har jeg samtidig 9 maskinudrugede gæslinger, der på det tidspunkt er er mellem 1 og 4 dage gamle.

En veninde, med lidt mere gåseerfaring end mig, foreslår, at jeg lægger de 9 under hønen i håb om, at høne og gås måske kan deles om dem.

Det gør jeg og det går overraskende godt. De bliver accepteret af begge damer med det samme.

I dag halvanden uge senere går høne, gås og gase fortsat sammen og passer nu 14 fine gæslinger.

Hønen leder an og er moren. Gåsen er ekstramor og gåseforbillede(!). Og gasen er opdrageren, beskytteren og den der holder gæslingerne samlet.

Jeg overvejede kort, om jeg skulle lade gåsen få alle 14 gæslinger selv og så give hønen en flok daggamle kyllinger i stedet. Men da gåsen er fra sidste sommer og desuden ikke selv har udruget gæslingerne, så turde jeg ikke stole på, at hun kunne klare opgaven selv.

Jeg er meget spændt på hvorlænge arrangementet kan fortsætte også uden stridigheder mellem høne og gæs.




Er der nogen, der ved om der er nogen forholdsregler (fx karantæne), jeg skal tage, inden hønen skal ind og gå sammen med de andre høns igen? Her tænker jeg på lovgivning omkring fugleinfluenza.


Pia
Gæs, moskusænder og høns

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #1 Dato: 19 Juni , 2014, 10:07 »
lad dem dog passe sig selv selv om din høne godt nok ikk må gå sammen med svømmefugle, så flyver hun sikkert tilbage hvis du flytter hende, og hun vil hade dig for det. nyd det sjove venskab og se hvorlænge det holder

Offline Pimu

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 43
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #2 Dato: 19 Juni , 2014, 10:54 »
Helt enig, Kristian! Og det var heller ikke min tanke at flytte hende nu. Mit spørgsmål gik mere på, om der kan være nogen risiko for de øvrige høns, når hun engang skal tilbage til dem. Og i så fald hvilke forholdsregler, jeg evt skal tage; karantæne eller lign.
Jeg mener, der må jo være en fornuftig forklaring på, at fjerkræ og svømmefugle skal holdes adskilt... Eller?
Gæs, moskusænder og høns

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #3 Dato: 19 Juni , 2014, 11:22 »
så vidt jeg ved er der fornuftige den danske definetion af eu regler, i tyskland må de gerne

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #4 Dato: 19 Juni , 2014, 11:36 »
Jeg kender ikke reglerne og hvorfor fjerkræ og svømmefugle ikke må gå sammen i DK - men for pokker en dejlig histore, Pimu - åhh..det ville være dejligt med billeder ;)
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #5 Dato: 19 Juni , 2014, 20:32 »
Helt enig, Kristian! Og det var heller ikke min tanke at flytte hende nu. Mit spørgsmål gik mere på, om der kan være nogen risiko for de øvrige høns, når hun engang skal tilbage til dem. Og i så fald hvilke forholdsregler, jeg evt skal tage; karantæne eller lign.
Jeg mener, der må jo være en fornuftig forklaring på, at fjerkræ og svømmefugle skal holdes adskilt... Eller?

Svømmefugle bliver sjældent syge, selv om de bærer smitte, hvorimod høns i langt højere grad viser symptomer. I Tyskland vil man gerne vide, hvor en eventuel smitte er, så derfor holder man dyrene sammen. Så kan man se på hønsene, om svømmefuglene skulle være smittebærere. I Danmark har man valgt at være ligeglad med, om svømmefuglene er smittebærere, så længe de ikke smitter hønsene. Derfor skal de holdes adskilt her.

Hvis det var min høne, der havde ligget oven i en gås i en måned uden at blive syg, ville jeg trygt regne med, at den ikke var smittet med noget farligt. Men jeg kender ikke noget til inkubationstider, så jeg har ikke noget fagligt belæg for det.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Pimu

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 43
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #6 Dato: 19 Juni , 2014, 21:46 »
Tusind tak for svar og dejligt med en ordentlig begrundelse for lovgivningen på området. I øvrigt lidt sjovt, at man prioriterer forskelligt i Tyskland og i Danmark.

Jeg tager chancen og lader hønemor komme direkte tilbage til sine artsfæller, når tid er.


Helle. billeder skal du få! :)

Første billede er gåsen, der har taget fast plads klods op af hønemor og de nyklækkede gæslinger.  Tre gæslinger kan ses mellem høne og gås.
Foran gåsen ligger nogle af hendes egne æg, som hun har pæret rundt i mens hun venter på, de klækker.

Andet billede er fra i forgårs, hvor hele den store familie spankulerer rundt i gæslingegården. Hønen leder an.

Pia
Gæs, moskusænder og høns

Offline Pimu

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 43
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #7 Dato: 19 Juni , 2014, 21:47 »
Hov, glemte billederne
Gæs, moskusænder og høns

Offline Alfred Kirk

  • Bruger
  • Indlæg: 377
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #8 Dato: 19 Juni , 2014, 23:50 »
Ja her er gæslingerne ruget ud i maskine, derefter i en varme kasse i nogle dage, hvorefter de er kommet i en tom sti med varmelampe over, men ved siden af gik der nogle høns, hvor en af dem er kommet ind til gæslingerne og lagt sig ved dem under lampen. Da de er 2-3 uger kommer de ud, men hønen vil med og leder dem rundt, som om hun selv har ruget dem ud, men hun har slet ikke været skruk. 
Mvh Alfred Kirk
Australorps, Minorka, Spanier, Maran, Spidstoppet Appenzeller, Sebright
Svanegæs
Raceduer: Farveduer, Vorteduer, Kæmpeduer, Strukturduer
Udl. Tumlinger
www.raceduen.dk
www.australorpsklubben.dk
www.maranklub.dk
www.primafoder.dk

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #9 Dato: 20 Juni , 2014, 06:14 »
Fantastisk hvad dyr kan finde ud af sammen - sikke skønne billeder *p
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Metmus

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 248
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #10 Dato: 20 Juni , 2014, 10:11 »
Ja der er mange regler, der skal overholdes.. Meeeenn... Herlige historier og lad dem endelig gøre, hvad de finder rigtigt. Man er ikke i tvivl den dag, hønemor eller gåsemor eller hvad man har, er klar til at forlade ungerne.. Og hvis hønen virker frisk, kan den sagtens komme retur til de andre høns, når den er klar til det :) :)
Mette

4 store wyandotter, 2 dværghøns, 1 grønlægger(der ikke lægger æg, øv!), 2 blandingshøns efter rød amerikaner. 1,2 brogede moskusænder og 1 ælling

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #11 Dato: 20 Juni , 2014, 16:43 »
Nårh, hvor er de dog søde sammen!
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Pimu

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 43
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #12 Dato: 05 Juli , 2014, 09:21 »
EN OPDATERING

Efter 3 uger valgte hønen at forlade gæslingerne - formentlig fordi de var vokset hende over hovedet ;D

Så nu er kun gåsemor og -far tilbage ved gæslingerne. De er begge strålende til deres opgave som forældre, også selvom gåsen ikke selv har udruget dem.

 :)

Sommerhilsner Pia

 

 
Gæs, moskusænder og høns

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #13 Dato: 05 Juli , 2014, 09:28 »
Og det er så fugleinfluenza, som myndighederne er utroligt bange for at vi alle skal dø af.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Høne og gås deles om gæslinger!
« Svar #14 Dato: 05 Juli , 2014, 12:02 »
Efter 3 uger valgte hønen at forlade gæslingerne - formentlig fordi de var vokset hende over hovedet ;D

Hvor længe plejer en hønemor at føre sine kyllinger? Kan det passe, at de tre uger ville have været hendes naturlige afgangstid?

Dejlige billeder! Jeg tror, jeg har lidt fugleinfluenza nu - eller i hvert fald et mildt anfald af gæslingefeber. Faster Anna har lige lagt sig skruk; men det er på en golfkugle, et porcelænsæg og to marmoræg, så det kommer der næppe gæslinger ud af. Og bare rolig, vi fjerner æggene om et par dage; vi vil bare gerne være sikre på, at hun ikke bliver ved med at lægge æg.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat