Så har vi fået samlet skrukhuset og sat mindre tråd på, så kyllerne ikke kan komme ud. Vi mangler lige at finde en jævn plade vi kan bruge til bund, så ikke de små kyllefødder kommer i klemme i den nuværende bund.
Skrukken er også klar, hun har de sidste par dage ligget og blokkeret redekassen for de andre på sine 7 golfbolde. Planen er at jeg vil flytte hende over i huset i aften efter sengetid, og henter rugeæg til hende i morgen, men...!!!
- skal skrukhuset stå i nærheden af hønsegården, så hun ikke bliver ensom, mens hun ligger og ruger, eller har hun kun godt af freden???
- Jeg har hørt at andre stiller en opvaskebalje ind, som rede - er det en god ide og laver I indgang i baljen, eller må hun bare tage turen over kanten, når hun skal ind og ud??? og hvad så når kyllerne skal ud???
- Er der noget jeg skal tænke over mens hun ligger der og ruger???
Uha, jeg er så spændt, så spændt...