Hej,
Ud af 10 rugeæg fik vi 10 kyllinger! Alle på nær en var frisk og sunde. Den ene havde lidt svært ved at gå.
De klækkede i søndags.
I går tog skrukhønen dem ud en tur i gården. Hun lagde sig desværre til at sove i gården - så vi bar hende og alle 10 kyllinger ind i en redekasse om aftenen.
I morges havde hun taget dem ud af reden, og lå i huset. Kunne ikke tælle dem da.
Her til eftermiddag kommer jeg hjem. En ligger og er svag i huset - 6 er under hende ude i gården. 3 er sporløst forsvundet!
Vores høns har adgang til hele haven. Huset er rævesikret og lukket om natten.
Hønsegården er ret smal, så når de andre høns skal fra rede til have er de meget tæt på skrukmoderen. De lader dog til at have god respekt for hende.
Hvad kan der være sket?
Hun ligger som nævnt i gården, så tvivler på at en kat har forvildet sig derind - samt at hun jo nok skulle forsvare sine kyllinger.
Kan hun have efterladt dem i huset da hun gik ud, og de andre høns spist dem - rup og stup?
Jeg håber i kan hjælpe med dette mysterie... Og i at der forhåbentligt ikke forsvinder flere :-/
Mvh Casper
PS: den svage kylling er lagt ind under hende nu så den kan få varmen og en sidste chance.