Min far og jeg har fem høns. Hans er to hvide hybrider, som jeg har glemt navnet på og mine er tre silker.
Problemet er de to hvide, som de seneste uger ikke har lagt æg. De ser ellers ud til at trives. I begyndelsen af vinteren fældede de begge og stoppede med at lægge æg en tid, men de kom i gang igen ved nytårstid, mener jeg. Der har været et par æg uden skal. Jeg har læst om æggenød, men ingen af dem lader til at have ubehag og det ville vel også være temmelig tilfældigt, hvis det skulle ske for dem begge samtidig? De har adgang til skaller, så de burde heller ikke mangle kalk og de er ude fra ca kl 6 til de selv går ind, så lyset burde jo også være i orden. Kan det allerede være alder? De skulle være knap et år, da han købte dem i efteråret, så nu er de vel ca halvandet år.
De har nøjagtig samme forhold som silkerne, der er lidt yngre og først begyndte at lægge æg for et par måneder siden. De lægger til gengæld mange æg. To af dem har haft et par dage, hvor vi troede, de var skruk, men så har de rejst sig igen.
De er de hvide, der bestemmer i flokken, men der er ikke kampe imellem dem eller noget.
Det var mange oplysninger

, jeg håber, nogen har et gæt på, hvad der er galt