Det er ret fascinerende, at de reagerer sådan. Og sørgeligt.
Især med tanke på hvordan verdens høns bliver behandlet; som ting.
Men som jeg plejer at sige: En høne har også et lille hjerte, der banker.
Og nu kan jeg da mærke det på min egen lille flok.
Min røde førerhøne stillede sig også op for mig igår ude i hønsegården - helt stiv med vingerne ud fra kroppen.
Først tænkte jeg, åh nej er hun nu også syg?
Men nej, jeg tror, hendes anderledes adfærd var en eller anden markering overfor mig, fordi jeg havde taget den sorte søster

Idag var hun heldigvis normal overfor mig igen.
Jeg tror, vi skal have indsluset et par nye tøser i hønsegården snart, så flokken får noget nyt at gå op i.