Min ene sorte høne på godt og vel 1 år var frisk i forgårs i hønsegården.
Igår lå hun på gulvet i hønsehuset, hvor jeg kunne komme til hende. Hun plejer at være sky.
Jeg lod hende være, da jeg før har oplevet, at de kan blive helt apatiske, når de ligger i reden for at lægge æg.
Men idag lå hun så stadig (eller igen?) på gulvet
Jeg tog hende op, og hun gjorde ikke nogen særlig modstand. Hun havde benene trukket op under sig.
Hun virker ikke tynd, men det ser ud til, at der er lidt tynd afføring på halefjerene.
Jeg lagde hende i halmen, hvor hun lagde sig med vingerne ud til siden, for så at samle dem om sig igen.
Jeg er jo ikke særligt hønsegarvet, så jeg er virkelig i tvivl, om hun er syg? Eller skruk? Eller hvad?
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Hvis hun er syg, skal der jo gøres noget; hun skal ikke lide. Men hvordan hulan afgør jeg det?