Min skønne avlshane er syg - meget syg.
Skrantede for nogle måneder siden med host og snue - endte med en tur til dyrlægen da morgen galet ikke længere kunne foretages.
Orm blev fundet i afføringen, og hele banden på ormekur.
Morgengalet kom tilbage og slut med host og snue.
For ca. 1 måned siden flyttede han ind i huset hvor silkerne bor - de går sammen i haven og går normalt hver til sit hver aften, men nu gik han altså i silkernes hus, på trods af der allerede ér en hane i huset, men det gik fuldstændig gnidningsløst til min store forundren.
Som tiden er gået er han stoppet med at gale og går en del af tiden for sig selv, samtidig med han blev mere og mere bleg i hovedet.
Havde fat i ham igen, og den lille hane var skind og ben efterhånden, hvilket undrede mig en hel del da han så ud til at spise fint sammen med de andre høns

Nu var der også kommet tynd mave til "samlingen", så hele bagperronen var smurt ind

Afsted til dyrlægen igen, afføringsprøve samt prøve fra tarmen blev taget, men intet blev fundet??
Dyrlægen gav ormekur igen og Esbetré, selvom der ikke blev lavet et fund i prøverne.
Foder pillerne gider han ikke rigtig spise længere, kornet nipper han kun til for så at gå hen og sætte sig - lækkerier som kød og lign. vil han gerne spise, eller ser ihvertfald ud som om han spiser dem. Han kommer troligt traskende hver gang jeg kommer i nærheden af hønsegården.
Havde ellers besluttet mig til han skulle aflives, for lide skal han ikke, men dyrlægen og min mand syntes han lige skulle have chancen med medicinen her, så det har han fået - meeen det holder ikke meget længere synes jeg.
Er der mon nogen som ligger inde med nogle "guldkorn" der er værd at prøve?
Nogen der har erfaringer om lignende forløb hvor der blev fundet en diagnose?
Kom frit frem
