Hej Lisa,
Mine går på sand/grus fra stranden. Så har de altid noget at hakke og rode i og nogen mener, at det forhindrer dem i at hakke i hinanden. Hvis du lader dem gå på spåner/halm, så husk at give dem lidt skarpt sand/grus, som de kan spise til kråsen. Desuden er der små stykker muslingeskaller i strandsandet, som de måske også spiser.
Jeg har en lille børnerive, som jeg river gruset med for klatter m.v. og supplerer med nyt grus.
Husk at sætte varmelampen over gruset nogle timer før du sætter kyllingerne i, så kan det nå at varme op og tørre, hvis det ikke er tørt. Jeg har (7-9-13) aldrig mistet en kylling.
Mine kommer i næste størrelse indhegning, når de er for store til den første - ca. 3 uger gamle. Stadig på sand/grus. Til sidst -fra ca. 6 uger får de en hestebox til at drøne rundt i, indtil de er store nok og jeg synes vejret egner sig, så kommer de ud til de andre. Ugeangivelserne er lidt efter hukommelse og på 'slump', men det handler mest om kyllingernes størrelse/tilvækst og vejret.
God fornøjelse
