Hej Jannick.
Jeg har lige slagtet min første hane lige inden nytår, så han kunne blive forret nytårsaften.
Jeg gennemgik forløbet i detaljer for mig selv mange gange og mindede hver gang mig selv på, hvorfor jeg gør det: De kyllinger, jeg hidtil har købt, har levet et trist liv i ca. 5 uger, og de vokser så hurtigt, at de til sidst næsten ikke kan stå på deres ben. Det vil jeg simpelthen ikke være med til at støtte! Min hane havde derimod haft et godt liv. Denne tankegang gjorde det nemmere for mig, fordi jeg så synes, at det er "det rigtige" at gøre.
Derudover havde jeg fået lov til at overvære en slagtning i vores ældstes børnehave, for jeg var virkelig grøn med hensyn til hvordan og hvorledes! Det er jeg glad for, at jeg havde fået lov til, for jeg havde forestillet mig, at nerve-/refleksbevægelserne, når hovedet er hugget af, ville vare i 5-10 sekunder. Det varer så noget længere(!), og hvis ikke jeg havde oplevet det i børnehaven, så ville jeg nok gå rundt nu og tro, at jeg havde tilføjet min hane en længere og mere pinefuld død, end det var tilfældet.
Til sidst sørgede jeg også for at alt var klar, og jeg havde en hjælper, så jeg ikke både skulle holde hanen og hugge. Det kan jeg anbefale. Vi valgte i øvrigt at 'bedøve' hanen med et slag i hovedet i stedet for at svinge ham ned i et bord eller andet. Det virkede for voldsomt for mig at svinge rundt med hanen på den måde, og ved at slaget kom pludseligt på den måde, så nåede han ikke rigtigt at opdage noget. Argumentet for at svinge hanen ned i noget er til gengæld, at det er sværere at misse slaget.
Jeg håber, at du ender med at få en lige så god slagteoplevelse, som jeg selv havde. Det er da klart en underlig tanke, at jeg har slået et raskt dyr ihjel (jeg er sådan en, der fanger edderkopper og lukker dem ud i stedet for at klaske eller støvsuge dem op), men den samlede oplevelse er meget positiv.