Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hjælp til diagnose  (Læst 7947 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Hjælp til diagnose
« Dato: 30 December , 2013, 20:12 »
Jeg plejer at have rimelig styr på dianosticeringen, når jeg oplever sygdom eller andre problemer i min hønseflok, men denne gang må jeg melde pas.

Min faverolle høne på 3½ år er mit store mysterium.

For godt tre uger siden opdagede jeg en formiddag, at hun gik rundt i haven blandt godbidder af salathoved, vandmelon og friskt hakket oksekød og ligesom hapsede ud i luften efter de gode sager. Jeg holdt længe øje med hende og hapseriet fortsatte uden hun stillede sig op og spiste - til sidst opgav hun og gik ind i drivhuset, som er hønsenes foretrukne opholdsted her om vinteren. Da dagen var omme og Baby var gået til ro, havde hun så vidt jeg havde set, ikke spist noget som helst hele dagen.

Næste dag var billedet det samme - Baby opførte sig normalt, men fik ikke spist eller drukket. Det eneste tegn på, at der kunne være noget galt med hende var, at hendes kam var meget bleg. Hun fulgte fint med de andre i haven, samme aktivitetsniveau som ellers, og ved sengetid gik hun også på sin selvvalgte plads i hønsehuset...en plads der er ret besværlig at komme på, men det voldte hende ingen problemer.

Jeg begyndte nu at give Baby et tilskudsmåltid tre gange om dagen - hun bliver ikke tvangsfodret, men jeg drypper maden ned på hendes næb, og så slubrer hun selv føden til sig. Baby var sulten ... meget sulten, og det har hun været ved næsten alle sutteflaskemåltiderne siden.

Baby har nu fået sutteflaske tre gange om dagen i tre uger - hun spiser dagligt 2,5 - 3 dl. blendet vitamin og proteinrigt mad og er selv begyndt at supplere med korn...men kun hvis det ligger lige der, hvor hun nu engang befinder sig. Hun er overhovedet ikke fødesøgende.

Der er ingen tegn på sygdom eller svækkelse at bemærke - hun fungerer fint i flokken, og efter vi startede på sutteflaskemaden, blev hendes kam hurtig fin i farven igen.

Jeg har tænkt, at Baby er blevet blind og ikke kan se maden - men hun kan sagtens navigere rundt og hun kan sagtens finde sin soveplads, som kræver at hun hopper op på en halmballe, går et par meter, hopper 0,5 m. på på et skab, går videre 2 m. over siddepinden og slutter af med at hoppe over på sit 'plateau'. Hun kigger også i den rigtige retning efter de andre, og går aldrig ind i noget.

Hvis Baby ikke havde det godt og ser ud til at nyde livet, så var det ikke nødvendigt at spørge jer til råds, men jeg tror faktisk, at hun er en tilfreds høne...med et problem, som jeg simpelthen ikke kan knække.

Her er en lille film af Baby fra i dag - Det skal lige siges, at Baby altid piver og jamrer sig, når der er noget, som ikke passer hende - og det gjorde det våde græs ikke i dag....hvorfor hun også går noget forsigtigt frem

Jeg vil være meget glad for eventuelle forslag til - Hvad er der galt med Baby

http://www.youtube.com/watch?v=e8_1HJ5Ax5E
« Senest Redigeret: 30 December , 2013, 20:52 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline anneke

  • Bruger
  • Indlæg: 295
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #1 Dato: 30 December , 2013, 20:39 »
Blind er måske for meget sagt men jeg tror bestemt ikke at hun ser meget. Jeg har engang haft en stamme Brahma hvor mange også langsom tabte synet, og de opførte sig lige som du beskriver, jeg tror det var på grund af indavl ved min høns. De kan klare sig længe ved som hønen gør at lave små lyde så at de kan høre genklang fra omgivelsen og de holder sig mest tæt på de andre. Men på en tidspunkt kan de ikke finde vand og mad mere. At hønen kan finde vej til seng betyder kun at hun ved hvor de forskellige forhindringer er.
Måske kan du prøve at se om net hinden trækker sig sammen når hønen kommer fra mørket i lys. Hvis øjet hele tiden har en lige stor mørk midt kan hun ikke se noget.   
mvh. Anneke
Barnevelder, moskusænder, svanegæs.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #2 Dato: 31 December , 2013, 07:02 »
Tak Anneke...og PIV :( - det vidste jeg jo godt - ellers havde jeg spurgt for længe siden..men håbet :-\??!

Jeg vil teste hendes pupilreflekser i dag - noget kan hun dog stadig se, for 'viser' jeg en tegnefilm på TV ved spisetid, er hun næsten ikke til at få mad i, selv om hun er sulten...så er de farvestrålende væsener på skærmen alt for interessante.

Jeg mener faktisk at kunne huske, at Babys søster blev blind for et par år siden :(
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #3 Dato: 31 December , 2013, 08:54 »
hvis de fodrer hende med 3 dl hver dag, er det da klart at hun ikk søger mad, det tror jeg ikke mine brahmaer spiser, selv om det jo er den kølige årstid.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #4 Dato: 31 December , 2013, 09:07 »
hvis de fodrer hende med 3 dl hver dag, er det da klart at hun ikk søger mad, det tror jeg ikke mine brahmaer spiser, selv om det jo er den kølige årstid.

Det har du helt ret i Kristian - jeg er også ved at finde ud af et passende niveau for mængden af søbemad, så hun også opfordres til at søge føde selv. I starten har det blot været vigtigt at sørge for at få hende i ordentlig foderstand igen, da jeg ikke helt er klar over, hvor længe hun gik uden at spise ret meget, inden jeg opdagede hendes problem.

Nu er der så gået tre uger, og jeg kan ikke længere kalde det opstart ::) Så længe hun så selv er i stand til at fylde kroen med korn osv og ellers ser ud til at trives, får hun lov til at leve med lidt hjælp fra sutteflasken.

Jeg mener selv, at 2,5 - 3 dl blended fuldfoder, æggeblomme, dåsemajs, blåbær, A38 og vand er en stor dagsration for en høne...også selv om det er en madglad faverolle - men igen - hun er ikke blevet tvangsfodret og tager selv al den serverede mad til sig.
« Senest Redigeret: 31 December , 2013, 09:10 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline JNTS

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 334
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #5 Dato: 31 December , 2013, 09:41 »
Hmm jeg kommer til at tænke lidt på Gabes  :o

Havde en hane med lidt samme opførsel, det let åbne næb og tørrer næbbet af. Han spiste dog, men besværet.

Han kom en tur til dyrlægen som umiddelbart intet fandt på ham ved første undersøgelse, men da han undersøgte en klat fandt han nogle ormeæg.

Ormekur og hane fin igen  :)
Mange hilsner
Janni

Vildfarvede dværg Silker
Dværg Kochin

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #6 Dato: 31 December , 2013, 09:58 »
Hmm jeg kommer til at tænke lidt på Gabes  :o

Havde en hane med lidt samme opførsel, det let åbne næb og tørrer næbbet af. Han spiste dog, men besværet.

Han kom en tur til dyrlægen som umiddelbart intet fandt på ham ved første undersøgelse, men da han undersøgte en klat fandt han nogle ormeæg.

Ormekur og hane fin igen  :)

Det er så ikke tilfældet her, Janni...desværre vil jeg sige. Baby har ikke problemer med luftvejene, og går ikke rundt med halvåbent næb - desuden er der fint hul igennem for maden, som hun sluger ;D.

Hvis hun har åbent næb på filmstrimlen, er det fordi hun går og kalder - og tørrer hun næb...er det nok fordi hun lige havde været inde og spise, inden jeg satte hende på græsset.

Hun har lige fyldt kroen helt op med korn fra det store fad, jeg satte hende midt ned i, men hun skal altså have hjælp til at finde vandet :(
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline jes.l.h

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 026
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #7 Dato: 31 December , 2013, 12:39 »
Tak Anneke...og PIV :( - det vidste jeg jo godt - ellers havde jeg spurgt for længe siden..men håbet :-\??!

Jeg vil teste hendes pupilreflekser i dag - noget kan hun dog stadig se, for 'viser' jeg en tegnefilm på TV ved spisetid, er hun næsten ikke til at få mad i, selv om hun er sulten...så er de farvestrålende væsener på skærmen alt for interessante.

Jeg mener faktisk at kunne huske, at Babys søster blev blind for et par år siden :(

Spørgsmålet er så om hun reelt ser det eller det er de skiftende lysforhold sammen med lydende der fanger hende.
S-K+B-K maran
Mookee i brun
Thüringer skjolddue i gul og sort
medlem af www.maranklub.dk

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #8 Dato: 31 December , 2013, 15:21 »
Ved middagsttid da solen skinnede skarpt, testede jeg Babys pupilreflekser - de reagerer fint på lys og mørke - men da jeg efterfølgend så hende nippe korn, var det igen den blind høne, jeg tænkte på :-\ :(
« Senest Redigeret: 31 December , 2013, 15:42 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #9 Dato: 31 December , 2013, 18:05 »
Nu er filmklippet ikke forfærdeligt langt, så måske jeg drager forhastede konklusioner.

Men det ser altså ud som om noget generer hende. Umiddelbart virker det som om det er ved næbbet problemet skal søges.
Hun ryster på hovedet som om hun vil fjerne noget/ryste noget væk, og umiddelbart efter 'tørrer' hun næbbet af mod underlaget, her græsset.

Et eller andet ser ud til at irritere hendes hoved eller næb.

Håber du finder ud af hvad der er galt, så Baby igen bliver i topform.

Godt nytår.
Mvh
Erik Andersen

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #10 Dato: 31 December , 2013, 20:36 »

Hun ryster på hovedet som om hun vil fjerne noget/ryste noget væk, og umiddelbart efter 'tørrer' hun næbbet af mod underlaget, her græsset.

Et eller andet ser ud til at irritere hendes hoved eller næb.


Jeg må undersøge næb og svælg igen - er dog ret sikker på, at der ikke er noget at finde. Jeg mener, at denne hovedrysten og tørren næb af er almindelige reaktioner for mange gener - da Baby for et par somre siden drak sig meget fuld i en stærk Lumumba, reagerede hun på akkurat samme måde med gentagende hovedryst og tørren næb - indtil hun gik ud som et lys :o her havde hun heller ikke noget siddende på eller i næb eller svælg, men var stangstiv og svimmel.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #11 Dato: 31 December , 2013, 21:23 »
Helt enig - det er ikke en unaturlig ageren selvom problemet evt stammer andre steder fra end hoved/næb. Men man skal jo starte et sted.  :)

Finder du ikke noget ved næb/svælg eller på hovedet, der synes at kunne genere hende, må du fortsætte med at observere. Hun er jo ikke ligefrem døende eller meget utilpas, selvom tilstanden har eksisteret i et stykke tid, så jeg tror ikke hun lider overlast.
Mvh
Erik Andersen

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hjælp til diagnose
« Svar #12 Dato: 26 Januar , 2014, 19:28 »
Sørg for rigeligt foder til hønsene i denne kulde!

Jeg kan jo sådan nogenlunde styr på, hvad min meget svagtseende Baby som minimum spiser om dagen - inden kuldegraderne satte ind fik hun i gennemsnit 2,5 dl pr. dag, når jeg sad og fodrede hende med sutteflaske + de korn hun selv kunne finde ude.

De sidste dage har hun spist over 5 dl sutteflaskemad pr dag - i dag slog hun rekorden med 5,4 dl + en masse melorme + korn i hønsegården :o :o :o :o Jeg er målløs over, at hun overhovedet kan have de store mængder i kroen pr. måltid. Der skal meget mad til at producere varme i kroppen for tiden ;D
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14