En af mine sønner ønsker sig 1,2 silkehøns og et lille hus med gård til sin 9 års fødselsdag. Jeg er blevet helt grebet af ideen og har kigget på flere tegninger af flytbare huse med gård på. Samtidig håber jeg på, at kunne trække på silkehønsene som "rugemaskine" for mine store høns.
Men - er det forsvarligt at give dyr i gave på den måde? Overraskende mange i vores omgangskreds mener, at det er forkert at give dyr i gaver til børn. At det er noget man forbereder over længere tid med barnet og opbygger en "stemning" og viden om inden anskaffelsen. Han er jo med til at passe vores andre høns til hverdag og det er således ikke nyt for ham. Jeg tænker, at det kan være med til at opbygge noget ansvarsfølelse!?! Og et sundt alternativ til computerspillene....
Hvilke erfaringer har I andre gjort jer?