Kl. lidt i lort i morges stod jeg op for at gå ud i hønsehuset og sikre mig, at alt var ok, og at Klara ikke sad i et hjørne totalt plukket for fjer. Der herskede fred og fordragelighed, så de fik lige en håndfuld korn, og så ind under dynen igen ...
Lidt i 8 var jeg ude igen - lyttede da jeg kom rundt om hushjørnet, men der lød ingen vilde gok, og selv Napoleon har været mere afdæmpet med sin morgengalen, som eller var taget til henover de sidste 14 dage til stor frustration for min teenage-datter, som har værelse i den ende af huset, der ligger lige ud til hønsegården

Jeg åbner døren, så de kan komme ud i haven, nu hvor alle glasskår er fjernet. Alt ånder fred og idyl, så jeg går ind for at sætte morgenkaffen over, og indtager denne i sengen med en god bog. Kl. 9 ringer telefonen ... genboen vil bare lige høre, om jeg er klar over, at mine høns er på vandring ...

HVAD .... KUNNE DE SPRINGE OVER HEGNET ? ? ? ... jeg pisker ud af sengen, haler lige et par joggingbukser på og en havejakke og så ellers ud på gaden i morgenhår og lilla clogs.
Der går Napoleon fint på fortovet og hygger, mens Tante Grå og Frida hygger på naboens græsplæne. Hvordan dælen for jeg lige indfanget 3 stk., så de andre ikke pisker videre ind i andre haver. Genboen står med sine børn på 5 og 2 - klistret til ruden for at følge med i jagten ...
(det burde være Carnache, der skrev dette ... )
Nå, men Napoleon viste sig fra sin velopdragne side og luskede stille hjemad, mens jeg piskede i zig-zag bagved, for at han ikke skulle finde på krumspring. Op på terrassen ... og ... GUD FADER Connie ... du har jo glemt at lukke hegnet til, efter at du var nede med de sidste ting fra drivhuset i trillebøren ... så kan jeg lære det, kan jeg.
1 down - 2 to go. Napoleon viste sig at være den nemme af de 3 eventyrlystne fjer. De to andre var så sammen og kunne virkelig piske en stemning op ... bedst som jeg troede, at jeg lige havde gennet den ene ind på vores egen matrikel - hvor teenagedatteren var vågnet til dåd og kommet sin mor til undsætning - så vendte den rundt og løb mellem benene på mig. Kors - det må have set urkomisk ud. Men med fangarme på begge sider af hækken, så skulle det jo ende ... og Frida vender rundt og løber lige ind i armene på mig.
Så er der den mere genstridige Tante Grå tilbage - hendes undvigemanøvrer og kropsfinter kunne fodboldlandsholdet godt lære lidt af. Jeg har nu perlende sved på panden og får hende endelig ind i hjørnet på vores egen matrikel ... meeen næ nej, så nemt skal det ikke være ... hun nupper lige den lille sti i hækken op til bagboen ... og mig efter hende. Det varer så ikke længe, før bagboen også står og kigger forundret med sine to børn på at jeg pisker rundt som en gal efter en høne.
Teenageren kommer mig til undsætning, og vi lurer, at stuntet må være at få hende ned ad den lille skrænt med hæk, hvor jeg så kan ligge i baghold. Første gang lykkes det ikke, for hun er for langt væk, så hun undslipper op i haven igen ... teenageren får lidt tiltrængt motion ... men anden gang dukker hun op lige ved siden af mine fødder, så hun har slet ikke opdaget mig, da mine hænder lukker sig om hendes krop. FANGET

Hegnene bliver lukket grundigt ... og nu hvor vi alligevel er totalt opkogte, så kan vi lige så godt køre på storskrald

Nu har jeg så tilbragt 4 timer i haven med hønsene, hvor dagens udfordring jo egentligt var sammenføringen. Mens jeg har sat kyllingenet fast på mit hønsehegn langs hækkene, så har alle høns trisset rundt i haven og hygget ... og der har ikke været skyggen af problemer.
Napoleon har ikke gjort anstalter til noget som helst bandit-agtigt, og Klara holder sig stadig på lidt sikker afstand, men har også været blandet godt med flokket og gået helt tæt på flere af dem, uden er der er sket noget.
Kan det virkelig være så nemt ?
Hvor ER det bare skønt at have høns, når flokken er så harmonisk. Nu krydser jeg fingre for, at det varer ved.
