Når man ikke har så meget plads til rådighed ville et hønsehus der er hævet fra jorden give mere plads for hønsene at boltre sig på og vil godt mene at du kan have tre dværghøns på den plads alt efter hvilken race du vælger.
Andre nævner aktivering, som kan være halm i gården hvor man spreder lidt korn en gang om dagen og måske vender et par gange så det ikke bliver mast sammen og kan bruges i længere tid.
Prøv at se dette hønsehus i linket hvordan det er sat sammen med gården. Det er en god udnyttelse af pladsen.
http://www.dba.dk/hoensehus-super-godt-tilbud/id-1004226350/Spørgsmålet om hvornår det er bedst at få høns kommer an på så meget. Lige for tiden er der et rimelig godt udvalg inden for de forskellige racer. Hvorimod foråret kan det somme tider knibe med at anskaffe det man gerne vil have før det bliver sommer. Til gengæld kan høns(store kyllinger/unghøns) der bliver flyttet på denne tid af året vente helt til foråret med at begynde æglægningen. Bare så du er forberedt.
Af racer kan jeg roligt anbefale Dværg Wyandotter, da det er en god æglægger af storblommede æg. Den er rolig og omgængelig samt den er en god skruk hvis man vil prøve og ruge kyllinger ud på et tidspunkt. Der er også rigtig godt med kød på hvis man vil have en dværghøne der også kan bruges til dette.
Vores er meget rolige og har holdt sig inde bag hegn når de har været ude, men kan godt flyve hvis de mener det er nødvendigt.
Antwerpener Skæghøns synes jeg også bare rigtig godt om da de nemt bliver så tamme og fortrolige med en og er virkelig kælehøns uden at man bruger alt for meget tid på at gøre dem til det. De vagtelfarvede varieteter har jeg hørt kan være lidt svære på dette punkt, men der findes mange andre.
Moderne Engelske Dværgkamphøns er simpel hen så nysgerrige og skal altid undersøge alt hvad man laver og elsker at være med hvor det sker. Så også en dejlig høne, men ikke den store vinteræglægger med mindre man har lys ved dem.
Kortbenede høns eller høns med meget fodbefjering er ofte knap så skrabende i haven og derfor nemmere at holde en fin have samt holde dem inde hvor de hører til.