Min fuldautomatiske rugemaskine Thyra, model "Sort Orpington", lå i maj måned på 10 æg fra Hollandsk Dværg. Da skaden deltog ivrigt i processen, hver gang Thyra var af reden for at spise og drikke, endte det med ét æg og en kylling. Den hang til gengæld i sin mors omfangsrige skørter fra det øjeblik den var klækket - og det gør den stadig!
Selvom Thyra for længst er holdt op med at skrukke, er begyndt at lægge æg igen, og har været i fjertab, hænger de to sammen som ærtehalm. Når Thyra er inde i reden for at lægge æg, står "Sirlig", som den lille alfe-lette hollænderhøne hedder, tålmodigt og venter uden for reden. Andre gange lægger hun sig ind ved siden af, selvom hun ikke selv er gået i æglægning endnu.
Når Thyra finder noget særligt lækkert, kan hun stadig finde på at kalde på Sirlig. Og selvfølgelig sover de sammen på pinden, med Sirlig under Thyras vinge.
Jeg ved ikke om noget kan skille dem ad. Men det er mildest talt en anden attitude end den jeg har set hos andre skrukhøner. Fra den ene dag til den anden kan de miste interessen for deres afkom og oven i købet hakke efter dem.
Er det her ikke ret usædvanligt?