Signe, du kan faktisk programmere dine høns til at blive skruk. Jeg hentede to høner og 10 rugeæg i onsdags, så jeg skulle jo have nogle skrukker liggende klar til æggene, når jeg kom hjem (og efter de havde ventet de 24 timer).
Jeg fik det råd her på forum, at lægge golfbolde i en af redekasserne, så jeg lagde 8 golfbolde og få dage senere havde jeg to skrukker, der lystigt rugede golflinger ud. Det var en smal sag at skifte boldene ud med rugeæggene.
Tøserne kommer så til at ligge nogle dage længere, men ikke så meget længere, at de kan tage skade. Der er jo i forvejen mange, der lader skrukkerne ligge nogle dage på snydeæg, for at sikre at "de ligger fast".
Der er sikkert forskel på hvilke racer det er nemmest at programmere; mine er dværg wyandotter, og de er gode skrukker og gode kyllingeførere.
Jeg vedlægger lige billeder af to af mine professionelle rugemaskiner
