Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Jeg opgiver snart........  (Læst 2369 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Tina Portz

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 20
Jeg opgiver snart........
« Dato: 30 Oktober , 2013, 10:19 »
Ved ikke om dette er det rigtige sted at skrive, men.....som overskriften siger, så opgiver jeg snart mine høns. Startede først i maj, med 4 æglæggere (1 døde kort tid efter) og 10 kyllinger. De store lagde æg en 3-4 gange ugentligt, den første md, derefter dalede æglægningen, pga skruk. Og de 3 har så på skift lagt 2-3 æg om ugen, tilsammen, indtil for en md siden.I mellemtiden havde jeg så yderligere anskaffet mig 5 nye æglæggere samt en meget fin hane. Dette for at øge æg-gevinsten. Det skulle dog hurtigt vise sig, at dette absolut ikke gav flere æg. De nye lagde tilsammen ca 10 æg på de første 14 dage, så stoppede de også, og kun en lagde yderligere æg en md mere. Nu er de små kyllinger imidlertid blevet ca 26 uger, og ved ikke om de har tænkt sig at ligge æg i år. Jeg synes de har god plads inde, (22 høns) fordelt på 2 store hestebokse, de har siddepinde, redekasser får æglægningsfoder, korn, skaller og køkkenrester. Ude har de lukket hønsegård, og får hver dag lov at komme helt ud på grunden (7500 kvm). De virker friske og raske, spæner rundt og spiser RIGTIGT godt. Synes efterhånden glæden er ved at aftage, da jeg i det mindste, som tak for daglig rengøring, pasning og pleje måtte kunne forvente bare et sølle æg. De har også lys i stalden til ca kl 22 om aftenen. De er allesammen Orpington. Hvad gør JEG forkert??? Mvh Tina.
« Senest Redigeret: 30 Oktober , 2013, 10:24 Fra Tina Portz »
Orpington
1.0 Golden Retriver
2.1 Katte
1.0 Fjordhest
0.1 Islænder
2.4 Skotsk Højlænder
3.1 børn

Offline Hotcut

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 83
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #1 Dato: 30 Oktober , 2013, 11:05 »
Hej Tina,

Det lyder da godt nok surt!

Mit første gæt: Har de lagt dem i haven et sted? Med 7500m2 må der jo være tonsvis af gemmesteder, så måske ligger der 100 æg gemt væk under en busk et eller andet sted?
Du kunne eventuelt som et forsøg lade dem være spærret inde i gården+huset 2 døgn i træk, så de bliver tvunget til at lægge deres æg inden for et overskueligt område.

En anden mulighed er maden - men med så meget fri plads, er der sikkert rigeligt med gode ting de kan spise, så de ikke mangler noget.

Bare mit bud :) Er spændt på at høre hvad andre siger!
Maran: 0.4.0
Isa Brown: 0.2.0
Vildtfarvede silker: 0.0.4

Offline Tina Portz

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 20
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #2 Dato: 30 Oktober , 2013, 11:13 »
Nu lød det flot at de får lov at komme ud hver dag. Jeg har faktisk i perioder på 2-3 dage "spærret dem inde i hønsegården", men lige lidt har det hjulpet. Grunden de går på er stor ja, men flokkene har deres faste gå-ruter og liggesteder. Og jeg kigger hver dag, og har flere gange finkæmmet grunden. Men ellers en mulighed ja, og måske jeg en dag finder et sted i haven med 1286 æg ;D der skal opfindes en "ægge-leder" :police:
Orpington
1.0 Golden Retriver
2.1 Katte
1.0 Fjordhest
0.1 Islænder
2.4 Skotsk Højlænder
3.1 børn

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #3 Dato: 30 Oktober , 2013, 12:14 »
Orpingtoner er ikke verdens bedste æglæggere, og de har tendens til at blive fede, og så lægger de slet ikke æg. Prøv at skære ned på foderet i en periode og se op det hjælper.
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline Victoria Hansen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 28
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #4 Dato: 30 Oktober , 2013, 12:15 »
Hej, jeg har også en flok orpington, og fandt ud af de finder ud af at lægge æg flere steder i haven. Når jeg så finder en rede, lægger jeg nogle plastæg i den, så de bliver ved at bruge den rede.
Første år vi fik høns, fandt vi om vinteren en meget hemmelig rede med omtrent 50 æg.  Så vi fik forklaringen på hvorfor æglægningen dalede en periode. Jeg har bemærket at vores hane er meget kreativ, han viser tit damerne hvor de skal lægge æg de mærkeligste steder.
Ejer en lille flok rød orpington

Offline TosseTina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 563
  • Brug ikke vold, hent hellere en større hammer.
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #5 Dato: 30 Oktober , 2013, 16:48 »
Så når du regner det hele sammen, hvor mange har du som burde lægge æg og hvor mange lægger de om ugen?
De bedste hilsner fra
Tina
Medl af Praktisk økologi
1.0 sort/sølv Maran
0.3 blå/sølv Maran
0.1 blå/kobber Maran
0.4 blandet Maran & Orpington
0.1 orange sort båndet dværg wyandotte
0.1 araucana blå guld halset
Masser af koi, emder og guldfisk uden tal.
1.0 Homo Sapiens hvid race

Offline Tina Portz

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 20
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #6 Dato: 30 Oktober , 2013, 16:54 »
8 som burde lægge æg, de er omkring 1 år gamle. Og så 4 stk som er omkring 26 uger nu. Og lige nu og her ingen.
Orpington
1.0 Golden Retriver
2.1 Katte
1.0 Fjordhest
0.1 Islænder
2.4 Skotsk Højlænder
3.1 børn

Offline Helle Enevoldsen (josefineamanda)

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 745
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #7 Dato: 30 Oktober , 2013, 18:06 »
Mine fælder og lægger ingen æg pt.
Mvh. Helle
Familien består af:
1 mand og to døtre.
Store sorte Australorps, Gule Orpington, MEDK, 1.2 gæs,
4 hunde, 2 katte.

Offline Frank H. Kristensen

  • Bruger
  • Indlæg: 1 771
  • Min hane og mig
    • hadstenfjer.dk
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #8 Dato: 30 Oktober , 2013, 19:43 »
Er det fuldfoder eller tilskudsfoder de får af æglægningsfoder?

Orpington kan nemt blive lidt buttede i det så af korn vælger nogle kun at bruge byg, da andre kornsorter er for nærringsrige og dermed fedende hvis de får for meget af det.

Ellers har du overvejet en anden race mere ala rigtig gode æglæggere?
Opdræt af følende:
Danske Parykker i Røde og Gule

Med venlig hilsen
Frank H. Kristensen

Offline Tina Portz

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 20
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #9 Dato: 30 Oktober , 2013, 20:52 »
Foderet de får hedder æg-go, og skulle være fuldfoder. Og så har de fået lidt korn ved siden af.
Det kan sgi godt være at jeg fodrer dem for godt, det er jo desværre gjort i en god mening :-\
Jeg vil prøve at skære lidt i foderet, og overvejer kraftigt at få et par stykker af en race, som er lidt mere generøse med æggene. Men lige pt skal der ikke være flere i huset.

Tak for jeres svar allesammen  :)

Orpington
1.0 Golden Retriver
2.1 Katte
1.0 Fjordhest
0.1 Islænder
2.4 Skotsk Højlænder
3.1 børn

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #10 Dato: 30 Oktober , 2013, 21:14 »
Fuldfoder skal ikke bruges sammen med korn, så sænkes protein indholdet.

Der er en del Orpington opdrættere som fodre med tilskudsfoder og hel havre, og har en god æglægning på dem, dog ikke 365 æg om året.
F.eks Rudy her på Forum.

Nu er det for øvrigt også årstiden for fældning, for alle høns, som er ældre end det indeværende år.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Tina Portz

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 20
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #11 Dato: 30 Oktober , 2013, 21:29 »
Lene, jeg har lige netop læst om dette, et andet sted hvor du skrev det. Fremover prøver jeg med tilskudsfoder istedet. Jeg forventer skam heller ikke æg hver dag året rundt, jeg er udmærket klar over at de ikke ligger så mange æg. Men man kunne vel godt tillade sig at forvente et bare engang imellem ;) de fældede for 2 mdr siden, så det burde heller ikke være årsagen. Jeg prøver at sætte mig lidt mere ind i fodringen, og væbner mig endnu engang med en kæmpe portion tålmodighed ;D
Orpington
1.0 Golden Retriver
2.1 Katte
1.0 Fjordhest
0.1 Islænder
2.4 Skotsk Højlænder
3.1 børn

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #12 Dato: 31 Oktober , 2013, 00:13 »
Der er næsten med sikkerhed et stort indhold af både hvede og majs i fuldfoder og tilskudsfoder. Begge disse kornsorter er kendt for at være fedende. Så hvis man vil give korn ved siden af bør det være feks byg eller havre, for at undgå for fede høns.

Fede høns = ingen æg.
 
Mvh
Erik Andersen

Offline TosseTina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 563
  • Brug ikke vold, hent hellere en større hammer.
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #13 Dato: 31 Oktober , 2013, 07:43 »
Kan godt forstå at det er træls for dig. Jeg ville have tabt tålmodigheden for længst. Jeg har haft fem æglæggende høns siden sidste år og de har lagt mindst fire æg om dagen. Når de ikke har været skruk. Jeg giver også tilskudsfoder, blandede korn og ellers alt det grønt de har lyst til. Så tilskudsfoderet kan jeg varmt anbefale. Havde dog tænkt mig at overgå til fuldfoder her til vinter, når der ikke er grønt i massevis, men ved ikke nu, efter hvad du har fortalt.
De bedste hilsner fra
Tina
Medl af Praktisk økologi
1.0 sort/sølv Maran
0.3 blå/sølv Maran
0.1 blå/kobber Maran
0.4 blandet Maran & Orpington
0.1 orange sort båndet dværg wyandotte
0.1 araucana blå guld halset
Masser af koi, emder og guldfisk uden tal.
1.0 Homo Sapiens hvid race

Offline Tina Portz

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 20
Sv: Jeg opgiver snart........
« Svar #14 Dato: 31 Oktober , 2013, 08:06 »
Altså efter alle de gode råd jeg har fået, tror jeg simpelthen de er overfodret. Men synes det er svært at se hvornår en høne er overvægtig, jeg er jo endnu ikke så garvet indenfor høns. Jeg er så heldig at en herinde fra, vil hjælpe mig med en mere nøjagtig foderplan til mine Orpington. Jeg vil så nødig af med dem, da de passer så godt ind her.
Orpington
1.0 Golden Retriver
2.1 Katte
1.0 Fjordhest
0.1 Islænder
2.4 Skotsk Højlænder
3.1 børn