Jeg har længe søgt efter rugeæg af ægte stor gul kochin, nu lykkes det endelig.

Idag har min mand æg med hjem fra Fyn, som skal i min rugemaskine på søndag. Ja ja - han har ikke kun kylinger med østpå, han kan skam også have "kyllinger" med vestpå

Nogle har nok set, at jeg havde en søge-annonce i "den lille grønne". En mand fra Fyn ringede. Han ville godt sælge lidt rugeæg. Vi havde så aftalt, at jeg skulle have æggene for ca. 1 måned siden, men så holdte hans høns pludselig ægge-pause øv øv øv, men nu er de gået igang igen.

Ved ikke helt hvor mange æg der kommer, men i søndags havde han samlet 15 og han ville så yderligere samle dem, der kommer indtil idag.
De ægte store kochin, jeg har nu, er udruget af æg jeg fik tilsendt fra Sjælland sidste år. De er sort, hvid og blå.
Jeg har hele tiden drømt om at få fat i nogle gule igen, så da jeg købte rugeæggene, var det fordi, at det jo trods alt var bedre med ægte kochin i de farver end slet ingen!
Så nu skal der krydses fingre for at udrugningen går fuldstændig lige så godt, som det plejer i min fantastiske maskine.
Det bliver nogle lange uger, indtil de små er kommet ud af deres skal.
Hver eneste rugning er spændende, men denne gang er det jo slet ikke til at vente på.
