Jeg mener som Finn, at I nok skal prøve at finde en midlertidig løsning nu og her. Den kommende efterårstid byder på meget regn og rusk, og dine fjer skal helst have et sted, hvor de kan være i læ og tørvejr...udenfor huset.
Jeg startede også med et lille bitte færdigkøbt hønsehus, dog pladseret i en stor hjemmelavet hønsegård - men ikke ti vilde heste kunne lokke hønsene ind i huset i regnvejr, så stod de hellere udenfor og blev drivvåde - det syntes min mand var synd, så han overdækkede gården...og hurra for det. Fire af mine høns er stadig meget glade for at sove i det lille hus, mens resten har valgt det senere tilkomne store hus på 12 kvm. Først da det store hus kom i brug, oplevede jeg at hønsene ville gå derind, når det regner. Her sidder/går de så og hygger i uvejret - så jeg fandt ud af, at i hvert fald her har størrelsen af huset en stor betydning for, om man vil bruge det om dagen, når vejret er dumt.