Jeg er ked af at læse at Mandarin er død. Du gjorde hvad du kunne for at redde hende.
I går aftes syntes jeg af kroen virkede rimelig hård og på størrelse med en golfbold. Kunne mærke korn m.v. Jeg gav den lidt massage og den blev blødere.
Her til morgen var krogen ikke nær så fast som i går, men hvor stor er kroen? Eller må være?
Kroen fungerer som et 'forrådskammer'. Høns fylder den/t op, dvs de hamstrer når der er servering, så de kan fortære af forrådet i løbet af dagen. Størrelsen på kroen afhænger noget af hønseracen, men for en stor høne er en fyldt kro på størrelse med en golfbold ikke et usædvanligt syn og udgør som sådan ikke et problem. Kun hvis der er kommet strå eller andre fremmedlegemer af en hvis størrelse ned i kroen, og disse har sat sig så de blokerer for fødens videre transport ned i kråsen, kan det forårsage et problem. Dette fænomen kaldes sur kro.
En sund høne der har været vandt til et liv udendørs, vil normalt have tilstrækkeligt med kråsemateriale, i form af små sten, samlet i de frie arealer.
Sur kro giver ikke umiddelbart anledning til øjenbetændelse, men ved sur kro over en længere periode, vil en høne blive mere og mere svækket, og alverdens andre lidelser kan tilstøde, fordi immunforsvaret går ned.