Hejsa alle sammen.
Jeg er journalist på DR's nye Madmagasin Bitz og Frisk, og jeg arbejder på at lave et program om æg/høns. I den forbindelse søger jeg en person i nærheden af København - der har høns selvfølgelig :-) - som kunne tænke sig at lave et lille eksperiment sammen med mig.
Mange forbrugere tror, at en gul æggeblomme er lig med en sund høne. I virkeligheden skyldes æggeblommens farve dens
indhold af pigmentstoffer, tilhørende gruppen af karotenoider. Jeg vil gerne lave et ekperiment, hvor høns i 10 dage bliver fodret med mange karotenoider (eks. gulerødder) for at se, hvad der sker med æggeblommens farve i løbet af de 10 dage.
Er der nogen i Københavns-området, der har lyst til at "lægge høns til"? Vi skal nok komme med foderet selvfølgelig.
Send mig en mail på jatk@dr.dk - og se med på DR1 den 3. sep kl 21.55 :-)
Vh Jane Kristiansen, journalist, DR