Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Høns til fodertest til DR-magasin  (Læst 18924 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Janek

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1
Høns til fodertest til DR-magasin
« Dato: 21 August , 2013, 14:38 »
Hejsa alle sammen.

Jeg er journalist på DR's nye Madmagasin Bitz og Frisk, og jeg arbejder på at lave et program om æg/høns. I den forbindelse søger jeg en person i nærheden af København - der har høns selvfølgelig :-) - som kunne tænke sig at lave et lille eksperiment sammen med mig.

Mange forbrugere tror, at en gul æggeblomme er lig med en sund høne. I virkeligheden skyldes æggeblommens farve dens
indhold af pigmentstoffer, tilhørende gruppen af karotenoider. Jeg vil gerne lave et ekperiment, hvor høns i 10 dage bliver fodret med mange karotenoider (eks. gulerødder) for at se, hvad der sker med æggeblommens farve i løbet af de 10 dage.

Er der nogen i Københavns-området, der har lyst til at "lægge høns til"? Vi skal nok komme med foderet selvfølgelig.

Send mig en mail på jatk@dr.dk - og se med på DR1 den 3. sep kl 21.55 :-)

Vh Jane Kristiansen, journalist, DR

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #1 Dato: 21 August , 2013, 14:52 »
Høns der får græs og andet grønt har allerede meget orange blommer? Så hvis du erstatter deres foder med noget der giver farve, så tror jeg ikke der er stor forskel.

Men høns der får græs kunne jo være en rigtig god referencegruppe :D

Hvad med at købe nogle burhøns eller skrabehøns. Give halvdelen af dem "normalt" foder, halvdelen foder der giver farve og sammenligne med en gruppe af hobbyhøns der får græs og som allerede idag har en orange blomme.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline morAnna

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 499
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #2 Dato: 21 August , 2013, 14:53 »
vi vil mere end gerne deltage men bor i Sønderjylland... :-\
høns, ænder, hunde, katte...

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #3 Dato: 21 August , 2013, 20:44 »
Industrihønseæg bliver ofte solgt som "æg med ekstra gul blomme" hvilket udelukkende skyldes, at foderet er tilsat farvestof fx paprika eller tagetespulver. Det er snyd, fup og humbug. Den ægte gule blomme kommer fra høns der er gået på græs, lige som Finn beskriver det. Det eksperiment som Finn omtaler lyder da som en rigtig god idé? Mine høns ville sandsynligvis tabe noget af farven i blommen, hvis de gik over til en kost bestående af fx hønsepiller uden grønt ved siden af.

Her ses blommer (de to hvide i skålen til venstre) fra eks-burhøns der lige er kommet ud (uden at få farve i foderet) vs høns der har fået græs.
« Senest Redigeret: 21 August , 2013, 20:52 Fra Tanja Pedersen »
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline morAnna

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 499
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #4 Dato: 21 August , 2013, 21:04 »
mine ser jo oftest sådan ud uden noget gulerod-værk - det gider mine høns ikke spise de vil helst finde noget selv i haven- lige pt. er solbær og blåbær  et hit...
høns, ænder, hunde, katte...

Offline palleti

  • Bruger
  • Indlæg: 258
  • Livet er kort - spil bridge!
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #5 Dato: 21 August , 2013, 21:08 »
Ja, de flotteste, lækreste æg - men til gengæld nogle afpillede solbær- og stikkelsbærbuske :D  Grænsen blev dog trukket da de begyndte at hoppe op og angribe vores Discovery æbler. Træet er så lille at det måtte hegnes ind :police:

Hvis udsendelsen skal i luften 3/9 er der nogle hønseavlere som skal ændre foderplaner i en vældig fart... spændende hvad resultat præcis 10 dages kostomlægning giver /o
0,1 Maran/Araucana, blå (Aura)
0,1 Araucana, guldhalset/blå (Carla)
0,3 dværg Wyandotter, blå, rød, gul columbia (Madam Blå, Brownie, Rappenskralden)
0,02 sorte Ea kyllinger
0,03 blå/kobber Maran kyllinger

Offline mew.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 195
Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #6 Dato: 21 August , 2013, 21:15 »
Jeg vil gerne være med... Mine høns er 1/2 time fra byen i Tåstrup :)

Offline morAnna

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 499
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #7 Dato: 21 August , 2013, 21:22 »
vi har så meget  af frugt i år at de solbær og blåbær de spiser mærker vi slet ikke til... jeg gider ikke plukke mere, det må de gerne ;D
min fryser er fyldt med bær og marmelade er lavet for i år så ...
bliver meget interessant hvad de kommer frem til, mine vil nok blive lysere i farven /d
høns, ænder, hunde, katte...

Offline hanemikkel

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 575
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #8 Dato: 21 August , 2013, 22:44 »
Gul farve ved hjælp af gulerødder, paprika eller tagetes er vel uskadeligt? Ja der er vel en positiv effekt på næringsindholdet, især ved gulerødder? (mig bekendt bruges gulerødder dog kun af økologerne).

Burde man ikke hellere tjekke forskellen i næringsværdi (vitaminer, mineraler mm.) mellem et æg med bevidst fodring efter flot blommefarve, og næringsværdi i et æg hvor den flotte blommefarve kommer via masser af grønt indtaget af en fritgående høne? Det er vel denne eventuelle forskel i næringsværdi som forbrugeren bliver snydt for?
Har eller har haft:
Høns: Faverolles (laksefarvede), Australorp (sort, blå), Araucana (vildtfarvet, sort), Maran (sort-kobber), New Hampshire (rødbrun), Sussex (lys), Italienere (hvide).
Ænder: Orpington (gul), moskus (hvid), campbell (khaki).
Gæs: Danske gæs (grå), Steinbacker (grå).

Offline Øster

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 66
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #9 Dato: 21 August , 2013, 22:57 »
Jeg vil bare give Finn Jensen og alle I andre fuldstændig ret i hvad I kommenterer herpå , herude - lidt væk fra København ( behøvs det ikke at være i sammenhæng med hønsevelfærd og gul blomme ) og lidt ude på landet har vi de skønherligste guler, fordi at hønsene får alt det grønt de kan lide, plus diverse bærbuske bliver tømt, og hønseguf hele året alt efter årstidens frugter og grøntsager, madrester fra køkken - foruden deres diverse foder, bedre liv kan ikke ønskes for en høne/hane !  /o  <Y *s
« Senest Redigeret: 21 August , 2013, 23:07 Fra Øster »

Offline mew.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 195
Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #10 Dato: 21 August , 2013, 23:04 »
Tager det ikke tre uger for hønen at producere et æg... Og hun starter med blommen? Så bliver det lidt svært at nå inden d. 3 sept.
Rejeskaller giver de flotteste æg med rød ring omkring blommen.

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #11 Dato: 22 August , 2013, 07:28 »
Gul farve ved hjælp af gulerødder, paprika eller tagetes er vel uskadeligt? Ja der er vel en positiv effekt på næringsindholdet, især ved gulerødder? (mig bekendt bruges gulerødder dog kun af økologerne).

Burde man ikke hellere tjekke forskellen i næringsværdi (vitaminer, mineraler mm.) mellem et æg med bevidst fodring efter flot blommefarve, og næringsværdi i et æg hvor den flotte blommefarve kommer via masser af grønt indtaget af en fritgående høne? Det er vel denne eventuelle forskel i næringsværdi som forbrugeren bliver snydt for?
Jo, det ville være langt mere interessant at se på. Det giver jeg dig ret i. Mht. tagetespulver, så jo, det er uskadeligt, men jeg bryder mig ikke om tanken om, at der skal fragtes tagetespulver fra Kina til Danmark, fordi forbrugerne ikke kan acceptere en hvid blomme, og fordi burægsproducenterne ikke vil fodre deres høns med grønt og grovfoder, så blommerne kan få en naturlig gul blomme /d.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #12 Dato: 03 ſeptember , 2013, 17:37 »
21.55 i aften om æg. Jeg har ikke hørt videre om forsøget, men det ser ud til at de har lavet det
https://www.facebook.com/bitzogfrisk
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline palleti

  • Bruger
  • Indlæg: 258
  • Livet er kort - spil bridge!
Sv: Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #13 Dato: 03 ſeptember , 2013, 18:50 »
Interessant vinkel, den med at ægget er længe undervejs i hønen...  så hvornår/hvor længe slår en kortvarig kostomlægning igennem? Nogen svar?
Og hvor længe vil en høne lægge befrugtede æg, efter hendes hane er flyttet...?

Billede fra udsendelsen her: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=558599020842474&set=pb.548827225152987.-2207520000.1378226773.&type=3&theater
« Senest Redigeret: 03 ſeptember , 2013, 19:17 Fra palleti »
0,1 Maran/Araucana, blå (Aura)
0,1 Araucana, guldhalset/blå (Carla)
0,3 dværg Wyandotter, blå, rød, gul columbia (Madam Blå, Brownie, Rappenskralden)
0,02 sorte Ea kyllinger
0,03 blå/kobber Maran kyllinger

Offline Endjinn

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 62
Høns til fodertest til DR-magasin
« Svar #14 Dato: 03 ſeptember , 2013, 19:28 »
Hvis de tre ugers skabelsestid af æg i hønen og det faktum at en høne kan bevare sæd til produktion af æg i op til to uger begge er rigtige, så er der noget der er på slump eller nogen tager fejl.
Men jeg regner lige på hvor længe min vildtfarvede hane trak spor efter sig. :D
Sorte Araucana. Lækre sorte Araucana. :D