Kort efter jeg skrev her kom min søn ind og fortalte hvordan far havde hugget hovedet af hønen og han sagde meget belærende til mig, at den altså ikke mærkede noget, for far havde gjort sådan at den var besvimet inden 
Så manden min havde åbenbart skiftet mening 
Vh Rikke
Dejligt at høre

Jeg tror, at det handler om at skabe en afslappet "ramme" for børnene (og en selv - er man usikker så er det nok ikke lige denne gang børnene skal være med

)
Jeg har slagtet mange høns og kyllinger tidligere, men på et tidspunkt da vores datter var ca. 5 var vi på besøg hos nogle venner med børn på nogenlunde samme alder - der skulle slagtes to hanekyllinger og vi sad - store som små - efter slagtnigen bænket om bordet og plukkede og tog ud - kiggede fine fjer og indvolde - en helt igennem positiv oplevelse

Sidste år skulle jeg prøve at slagte kaniner - var noget usikker og havde allieret mig med min kones kollega - nu skulle det prøves

Vi havde indkøbt 3 kaniner til opfedning (og evt. avl, hvis vi "kunne finde ud af det med at slagte") og datteren som nu var 13 havde fået en kælekanin, som hun dog hurtigt mistede interessen for, så jeg meddelte at den altså røg med, når vi skulle slagte

"Nej - Buller er så søøøøøød", men den onde far

sagde jeg, at hun vist ikke havde kigget til kaninen de sidste 3 måneder

Svaret var "Nå Ok så - men så vil jeg være med"

Det kunne så af praktiske grunde (andre arrangementer) ikke lade sig gøre, men hun spiste begejstret af "Buller", da han blev serveret næste aften som "høns-i-asparges"
