Vores skrukhøne ruger på de sidste dage og nu er der flere spørgsmål vi mangler svar på og vi håber i derude bag skærmen kan hjælpe.
Skrukhønen har ikke på noget tidspunkt i rugningen selv gået fra æggene, dvs at vi efter nogle dage og indtil nu har taget hende og sat hende ud så hun kunne få vand, mad, komme af med afføring og sandbade hver dag. Hvad gør vi når kyllingerne kommer? Kan/skal vi stadigvæk tage hende ud dagligt?
Har vi forstået det rigtigt omkring foder til kyllingerne, når vi mener vi skal tilbyde dem undulatfrø og sand/skaller fra dag et? Og efter et par dage begynde at blande kyllingekræs i lidt efter lidt?
Hvornår må kyllingerne komme ud på græsset? (Hønemor har selvfølgelig valgt at lægge sig skruk uden for hønsehuset og i haven, så vi har bygget et skrukhus omkring hende)
Finder hønemor selv ud af hvornår kyllingerne skal præsenteres for de andre høns?
Håber i kan hjælpe og evt komme med andre gode råd, så vores første kyllingeoplevelser bliver god