Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: PurHØNE?  (Læst 12581 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Nanna

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 166
PurHØNE?
« Dato: 01 August , 2013, 10:23 »
Her er Gøg - en ca. 6 måneders Purhøne.... eller hane? Gøg kom til mig sammen med 3 andre Purhøns, hvoraf min veninde fik 2. De 3 er meget ens og helt uden den røde kam og hageklapper og Gøg er meget større.... Er Gøg en PurHane?
På den anden side har jeg lige idag grebet Gøg inden i hønsehuset ved højlys dag - begyndende æglægning?





« Senest Redigeret: 01 August , 2013, 10:36 Fra Nanna »
Nanna

0,7 dværghøns (Orpington, Welsum, Brahma og Purhøns)
0,2 hunde (Hvid boxer og ½ hvid boxer + 1/4 labrador + 1/4 Springer Spaniel)
0,2 Teenagere.....
og oveni alle de tøser endelig 1,0 husbond!

Offline Marianne Hørmand

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 147
Sv: PurHØNE?
« Svar #1 Dato: 02 August , 2013, 23:14 »
Hvor er den sød, jeg har aldrig set denne race før. Hvor stor er den?

Offline Nanna

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 166
Sv: PurHØNE?
« Svar #2 Dato: 03 August , 2013, 07:46 »
Ja, de er søde  :D Det er en dværg men mht. størrelse så kan jeg hverken huske detaljerne eller lige umiddelbart finde dem på nettet. De hedder Strupphüner/Frizzle  på tysk og er købt hos Helle Ludvigsen, så måske Helle kan fylde mere på mht. størrelse og om hvorvidt ham/hende her er ved at gå i den "forkerte retning" og blive en hane?
Nanna

0,7 dværghøns (Orpington, Welsum, Brahma og Purhøns)
0,2 hunde (Hvid boxer og ½ hvid boxer + 1/4 labrador + 1/4 Springer Spaniel)
0,2 Teenagere.....
og oveni alle de tøser endelig 1,0 husbond!

Offline Tove

  • Bruger
  • Indlæg: 319
Sv: PurHØNE?
« Svar #3 Dato: 03 August , 2013, 08:00 »
Den er så fin! Jeg søgte på nettet, da jeg så dit fine billede, men kan heller ikke finde noget om racen?
Brahma i stor, tværstribede plymouth rock, silker, maran, hollandske dværge, 1 hitte-dværg-høne, faverolles i stor,
2 maine coon, 2 siamesere, 1 tervueren/border collie bl., 1 mand, 2 voksne sønner, 2 svigerdøtre, 2 børnebørn (0,2)

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 964
Sv: PurHØNE?
« Svar #4 Dato: 03 August , 2013, 10:27 »
Søg på strupphuhn, så kommer de.
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline TosseTina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 563
  • Brug ikke vold, hent hellere en større hammer.
Sv: PurHØNE?
« Svar #5 Dato: 03 August , 2013, 12:38 »
Jeg synes bestemt det ligner en høne. Der er en der har dem på Mors, ved Vils. Jeg så dem da jeg købte mine første høns.
De bedste hilsner fra
Tina
Medl af Praktisk økologi
1.0 sort/sølv Maran
0.3 blå/sølv Maran
0.1 blå/kobber Maran
0.4 blandet Maran & Orpington
0.1 orange sort båndet dværg wyandotte
0.1 araucana blå guld halset
Masser af koi, emder og guldfisk uden tal.
1.0 Homo Sapiens hvid race

Offline Helle Ludvigsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 209
  • Chabo
PurHØNE?
« Svar #6 Dato: 03 August , 2013, 15:58 »
Hmm, ja jeg kan da godt se at både hagelapper og kam har en del rødt, men kammen ser ret lille ud, hvis det skulle være en hane. Alle mine haner er begyndt at gale, også dem der er klækket i slutningen af april, så ud fra det vil jeg stadig mene det er en høne.
Med hensyn til størrelsen er de i den større ende af dværgene, men den krøllede fjerdragt, får dem også til at syne større end de er. Jeg har nogle med glat fjer også og de virker noget mere spinkle.
Gul sorthalet Chabo
Gul sorthalet Chabo krøllet
Blå hvedefarvede Dværg Sulmtaler
Røde dværg Purhøns (Strupphüner)(Frizzles)
Hvide Moskusænder
Nova Duck Tolling Retriver
Boer geder
katte

Offline Helle Ludvigsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 209
  • Chabo
PurHØNE?
« Svar #7 Dato: 03 August , 2013, 16:17 »
Jeg har denne tidligere standard for racen. Håber den igen kan blive optaget.

Purhøns:

Følgende beskrivelse er sakset direkte og ordret fra Dffr standarden år 1989.

Oprindelse:

Disse mærkværdige ”abnormiteter” i vores fjerkræverden hører til sjældenheder på vore hjemlige skuer, men i udlandet møder man dem med jævne mellemrum.
Oprindelseslandet er der forskellige meninger om, for racen er bevisligt udviklet i England og USA, men det er næppe galt at formode at det oprindelige hjemsted er Østasien.

Helhedspræg, adfærd og natur:

Udpræget sammentrængt landhøneform med middelhøj stilling, der ved den løse krøllede (purrede) fjerdragt syner lavere. De krøllede (krusede) fjer i hals, ryg, vingedækker og bryst er fremadbuede mod hovedet, ved vinger og halefjer er dette krøl (pur) mere eller mindre udpræget, men må ikke være snoede. En race der har sit hele særpræg i fjerenes ejendommelige krøl og egner sig fortræffeligt i et smukt voliereanlæg, er ikke den helt store æglægger,men ret livlig og bevægelig.


Racekendetegn:

Hane:
Krop: syner bred og ret kort på grund af fjerstrukturen.

Hoved: bredt, fint og sirligt.

Ansigt: glat, fri for fjer.

Øjne: fyldige og klare.

Næb: kort og spidst

Kam: enkel, lille, fin af væv og opretstående.

Øreskiver: mandelformede, små, fine af væv, røde.

Hagelapper: små, fine, vel afrundede.

Hals: ikke for lang og med rigeligt fyldigt behæng af krusede og krøllede fjer, nærmest visende en manke bagtil.

Ryg: lidt under middel af længde, kun ganske svagt skrånende.

Hale: styrefjerene brede og fyldige og løst siddende – lidt højt båret uden at være stejl, ca. 65°.

Vinger: middellange til lange, løst ansatte og nærmest hængende.

Bryst: fyldigt og vel afrundet.

Lår: korte og nærmest skjult af de krøllede (purrede) fjer.

Løb: middellange, vel adspredte, glatte og fine, fri for fjer.

Tæer: fire vel adspredte og fintskællede som løbene.

Fjerstrukturen: temmelig lange, ret brede, krøllede og krusede fjer, fra hoved til hale, med så tæt og rigeligt krøl som vel muligt; jo mere des bedre, og helst krøllet til skindet.

A-fejl:

Dyr med for smalle fjer og manglende krøl, for lang og overdreven stejl hale, grov og hængende eller faldende kam.
Fejl: mindre fejl i forhold til foranstående.

Høne:

Som foreskrevet for hanen med hensyntagen til kønsangivelserne, mindre og finere kam og knap så udpræget mankeagtig halskrave som hos hanen.

Æg: skalfarven variere lidt i det lys-brunlig, mindstevægt for rugeæg; 53-55 g.

Vægt:

Hanen 2,0-2,5 kg.
Hønen 1,75-2,25 kg.

Ringstørrelse:

Hane: E
Høne: F

Farvevarieteter:

Hane og høne: Kam, øreskiver og hagelapper:Højrøde.

Øjne: røde eller rødbrune efter varietet.

Næb: gult, de mørkere varieteter med let hornfarve.

Løb og tæer: samme farve som næb (ved de mørkere varieteter er det tilladt md noget mørke løb.

Fjerdragt: der anerkendes alle rene farvevarieteter: hvide, sorte, gule, blå,og her er gældende, at farverne er som foreskrevet for disse ensfarvede varieteter.

Andre farvede og tegnede varieteter: anerkendes ligeledes, og her gælder standarden for den pågældende varietet, f.eks. Columbiategnede (lys Brahmategning), sølvtegning (mørk Brahmategning). Der advares dog mod disse sidst omtalte farvevarieteter, da det selvsagt vil være umuligt at lave en tilfredsstillende tegning på en krøllet (purret) fjerstruktur.

p.s.
samme er gældende for dværg.

Vægt:

Hane: 750 g. Ringstørrelse H
Høne: 650 g. Ringstørrelse J

Æg: skalfarve lysebrun, mindste vægt for rugeæg 30 g.
Gul sorthalet Chabo
Gul sorthalet Chabo krøllet
Blå hvedefarvede Dværg Sulmtaler
Røde dværg Purhøns (Strupphüner)(Frizzles)
Hvide Moskusænder
Nova Duck Tolling Retriver
Boer geder
katte