Jeg har denne tidligere standard for racen. Håber den igen kan blive optaget.
Purhøns:
Følgende beskrivelse er sakset direkte og ordret fra Dffr standarden år 1989.
Oprindelse:
Disse mærkværdige ”abnormiteter” i vores fjerkræverden hører til sjældenheder på vore hjemlige skuer, men i udlandet møder man dem med jævne mellemrum.
Oprindelseslandet er der forskellige meninger om, for racen er bevisligt udviklet i England og USA, men det er næppe galt at formode at det oprindelige hjemsted er Østasien.
Helhedspræg, adfærd og natur:
Udpræget sammentrængt landhøneform med middelhøj stilling, der ved den løse krøllede (purrede) fjerdragt syner lavere. De krøllede (krusede) fjer i hals, ryg, vingedækker og bryst er fremadbuede mod hovedet, ved vinger og halefjer er dette krøl (pur) mere eller mindre udpræget, men må ikke være snoede. En race der har sit hele særpræg i fjerenes ejendommelige krøl og egner sig fortræffeligt i et smukt voliereanlæg, er ikke den helt store æglægger,men ret livlig og bevægelig.
Racekendetegn:
Hane:
Krop: syner bred og ret kort på grund af fjerstrukturen.
Hoved: bredt, fint og sirligt.
Ansigt: glat, fri for fjer.
Øjne: fyldige og klare.
Næb: kort og spidst
Kam: enkel, lille, fin af væv og opretstående.
Øreskiver: mandelformede, små, fine af væv, røde.
Hagelapper: små, fine, vel afrundede.
Hals: ikke for lang og med rigeligt fyldigt behæng af krusede og krøllede fjer, nærmest visende en manke bagtil.
Ryg: lidt under middel af længde, kun ganske svagt skrånende.
Hale: styrefjerene brede og fyldige og løst siddende – lidt højt båret uden at være stejl, ca. 65°.
Vinger: middellange til lange, løst ansatte og nærmest hængende.
Bryst: fyldigt og vel afrundet.
Lår: korte og nærmest skjult af de krøllede (purrede) fjer.
Løb: middellange, vel adspredte, glatte og fine, fri for fjer.
Tæer: fire vel adspredte og fintskællede som løbene.
Fjerstrukturen: temmelig lange, ret brede, krøllede og krusede fjer, fra hoved til hale, med så tæt og rigeligt krøl som vel muligt; jo mere des bedre, og helst krøllet til skindet.
A-fejl:
Dyr med for smalle fjer og manglende krøl, for lang og overdreven stejl hale, grov og hængende eller faldende kam.
Fejl: mindre fejl i forhold til foranstående.
Høne:
Som foreskrevet for hanen med hensyntagen til kønsangivelserne, mindre og finere kam og knap så udpræget mankeagtig halskrave som hos hanen.
Æg: skalfarven variere lidt i det lys-brunlig, mindstevægt for rugeæg; 53-55 g.
Vægt:
Hanen 2,0-2,5 kg.
Hønen 1,75-2,25 kg.
Ringstørrelse:
Hane: E
Høne: F
Farvevarieteter:
Hane og høne: Kam, øreskiver og hagelapper:Højrøde.
Øjne: røde eller rødbrune efter varietet.
Næb: gult, de mørkere varieteter med let hornfarve.
Løb og tæer: samme farve som næb (ved de mørkere varieteter er det tilladt md noget mørke løb.
Fjerdragt: der anerkendes alle rene farvevarieteter: hvide, sorte, gule, blå,og her er gældende, at farverne er som foreskrevet for disse ensfarvede varieteter.
Andre farvede og tegnede varieteter: anerkendes ligeledes, og her gælder standarden for den pågældende varietet, f.eks. Columbiategnede (lys Brahmategning), sølvtegning (mørk Brahmategning). Der advares dog mod disse sidst omtalte farvevarieteter, da det selvsagt vil være umuligt at lave en tilfredsstillende tegning på en krøllet (purret) fjerstruktur.
p.s.
samme er gældende for dværg.
Vægt:
Hane: 750 g. Ringstørrelse H
Høne: 650 g. Ringstørrelse J
Æg: skalfarve lysebrun, mindste vægt for rugeæg 30 g.