Vi skal i gang med at bygge nyt hus og gård til vores høns.
Da vi for en 4-5 år siden byggede vores nuværende gård, var kæresten lidt skeptisk over for høns, så de blev sat ned bagest i haven, bag et hegn.
Nu "må" jeg endelig bygge et sted, hvor vi kan se dem fra huset

Jeg har (igen) læst en del tråde igennem med ideer og tanker om huse og gårde og fået en masse gode ideer til hvordan huset skal se ud. Men jeg har lidt forskellige spørgsmål/tanker, som jeg håber I vil hjælpe med.
Huset bliver 1x2,5m, hævet over jorden, så hønsene kan gå der ind under og sandbade.
Der bliver:
- et lille vingfang
- siddepinde med skidebrædder under - som jeg overvejer om man kan lave udtagelige, så de nemt kan tømmes i komposten
- 2-3 låger på langsiden, så jeg kan komme til at muge ud i hele huset uden problemer
- en eller anden form for ventilation - evt. en luge der kan åbnes med tråd bag, den skal vel være øverst oppe under taget, eller???
- redekassen havde jeg først tænkt skulle hænge uden på huset, men så læste jeg, at hvis den kommer ind i huset, så er risikoen for frosne æg mindre om vinteren - god pointe!
- og så kommer deres vand og foder ind, enten hængt op eller på en lille forhøjning, så de ikke skraber al strøelsen op i.
Hvordan lyder det?
Så var det jo, at jeg egentlig ikke havde tænkt mig, at der skulle et vindue i huset. Min høns er stort set aldrig i huset om dagen, andet end for at lægge æg. De går i haven mens vi er på arbejde og deres gård er overdækket. Selv om vinteren er de ude, dog gider de ikke være i haven, når der ligger megen sne, men så er de i gården, som jeg holder så godt som snefri. Men jeg kan se og læse, at I andre har vindue i jeres huse - hvad er fordelen ved vindue?
Nu skal deres vand og foder jo også ind at stå (det står ude under halvtag nu), så måske er der mere behov for lys til dem, når det kommer ind? Er en lampe bedre end vindue?
Gården havde vi tænkt at overdække med tagpap, men så kom vi til at snakke om, om det bliver for mørkt i gården? Er gennemsigtige trapezplader bedre?
Trådhegnet graver vi en 30-50m ned i jorden og der kommer fliser rundt om gården. Selv om vi flere nætter har set Mikkelræv sidde i vores forhave, har vi 7, 9, 13 ikke haft besøg af ham i hønsegården (bagest i haven) og han har ikke prøvet at grave ved vores gamle gård.
Er der nogen ting jeg har glemt at tænke på? Ideer og tanker modtages med kyshånd. Jeg håber meget, at vi kan komme i gang med projektet her i weekenden, vi mangler stadig at flytte lidt fliser, men jeg kan næsten ikke vente ;o)
...Hov! jeg skal måske lige sige, at vi har 4 dværghøns pt. og gennem årene har vi haft et sted mellem 4 og 6 stk. af gangen.