Hej
Jeg ved godt at min Orpingtondame er førstegangsskruk, men hun er frustrerende elendig til det. Hun får vippet æggene ud af reden, og dækker dem ikke ordentligt. Og hun har kun 10. Dem hun lå sig på syntes jeg det gik godt med (4 snyde og 6 ægte) Men da jeg så skiftede over til rugeæg fra race, gik det i fisk for hende. Og det er ikke fordi hun bliver forstyrret, hun ligger for sig selv. Det er kun mig der forstyrrer, og det så lidt som muligt. Jeg skal jo ordne mad og vand, og - desværre - se om æggene i det hele taget er under hende...
Den anden Orpington jeg har, har endnu ikke haft intentioner om at smide sig, og mine blandingshøns bliver det heller ikke til noget med, muligvis fordi de allesammen VIL bruge den samme redekasse, selv om de har 3 at vælge imellem....

Desuden er det ret sent på sæsonen de begynder at skrukke her ved mig, og jeg ville jo hellere have at kyllingerne vokser op om sommeren og efteråret, hvor der er en masse at bene rundt efter og grønt og gode sager, i stedet for det sene efterår, eller vinteren, hvor de bare sidder deprimeret og kigger på regnen.
Hvis jeg nu skulle have mig et par damer der er gode skrukker, ved jeg der er en del muligheder. Kochin, Wyandot, Sussex.. Men, men, men - og det er mit spørgsmål, kan de holde til at gå sammen med en stor flot Orpington hane på 5 kg? Eller skal jeg til at have en gård mere, for så kan jeg vist lige så godt bygge en rugemaskine i stedet.
Hvad vil I foreslå?
Med venlig hilsen
Betina