Hejsa
Så er det store projekt hønsehus og hønsegård ved at være tilendebragt, og vores 7 kyller bor der nu på 3. uge. Desværre fik vi en hård start og måtte aflive den ene efter kun godt en uge

... men de sidste ser ud til at stortrives og kommer spurtende gennem græsset, når jeg kommer ud i gården med godbidder

Der er (i hvert fald) 1 hane blandt Maranerne, og aftalen med naboen går nu på, at vi ser tiden an ... om hanegal bliver et problem. DET betyder, at der er mulighed for vores helt egne små kyller på et tidspunkt

Så derfor går jeg nu med planer om at lave et kyllingehus, så det er klart, når den tid kommer (det er jo nemmest at lave her om sommeren).
Mine tanker er følgende:
A) Placering
- enten som et separat hus til venstre for hønsehuset (sol det meste af dagen) med egen lille hønsegård
- eller som et lille hus udenfor hønsegården i den ende, hvor lågen er (skygge det meste af dagen), og så med åbning ind i hønsegården (laver et lille hul i hegnet hvor døren til kyllingehuset er), hvor jeg så vil lave en lille kyllingeindhegning i den store hønsegård (kan fjernes, når der ikke er kyllinger)
- hvad vil være mest optimalt ?
B) Størrelse
Hvor stort skal sådan et kyllingehus være ? ... havde forestillet mig noget i retning af 1 m2 ?
C) Højde på huset
Hvis der nu ikke er en skruk, og jeg skal have daggamle kyllinger, så skal der jo være højde nok på til en varmelampe kan hænge der ... så det skal vel nærmest være 1 m. højt ... eller hvad ?
D) Rengøring
Hvordan indretter jeg det bedst med åbning, så det er nemt at rengøre og komme til udskiftning af vand / mad ?
Jeg håber på nogle dejlige input fra jer ....
