Du kan være helt rolig, Wanda, hun skal nok komme af reden. Da mine var skruk, tog de en tur én gang om dagen, hvor de spiste og drak samt klarede kæmpeklatten (og den er altså stor, at man IKKE kan overse den), de tog også et hastigt støvbad og et par løbeture frem og tilbage, hvor de baskede med vingerne og kaglede højt. Alle aktiviterne foregik på en meget hektisk måde; det var tydeligt, at det var noget, der skulle overstås, så de kunne komme tilbage til reden. Hanen prøvede som regel også, om "de duede til noget", men han blev blankt afvist, og jeg tror, at når han så, hvordan de havde fjerene pustet op i hovedet, var han klar over, at her var der ikke noget at komme efter.
Du kan glæde dig til de næste uger, der kommer: det sidste døgn kan du høre kyllingerne pippe i ægget. Jeg prøvede også at stå med et æg i hånden, hvor skallen var brudt i en fin linie hele vejen rundt. Jeg kunne høre kyllingen pippe, og ind i mellem tog den en ordentlig kraftanstrengelse, hvor den pressede helt vildt, for at få hinden til at briste det sidste stykke, så de to halvdele kunne gå fra hinanden. Du kan tro, jeg havde lyst til "at hjælpe", men jeg havde jo læst her på forum, at det er et No No.

Da kyllingerne så endelig var kommet, kunne jeg bruge uanede mængder af tid på at sidde og kikke på dem og deres mødre. Skrukkerne har nogle helt specielle lyde, de bruger for at lære de små at spise. Jeg gav dem bl.a. hirsefrø.
Det var så sjovt at se, hvordan de små tumlinger lavede nøjagtig de samme ting som de voksne: strakte et ben bag ud, ordnede fjer osv, alt sammen på en uendelig kluntet facon.
Jeg har slet ikke tal på, hvor mange billeder og små film jeg tog af dem - hundredevis!
Jeg håber, du gider skrive, så vi kan følge med, billeder skal vi jo også ha' - det bliver næsten som at genopleve det igen

<H
