Nu har vi herhjemme talt om høns i over et år, nu skal det være.
Jeg har kigget på en masse sider og læst stolpe op og stolpe ned

Nu er jeg kommet itvivl om hvad den bedste løsning vil være. Jeg har to muligheder:
Løsning 1:
Bruge den gamle hestestald (en lille stald med to bokse), hvor jeg ville lave så den ene boks tilhørte hønsene og der så kunne åbnes stalddøren direkte ud i en hønsegård. Fordelen ville være en balsal til damerne og højt til loftet. Ulempen er måske lige præcis det samme (træk? For meget luft?). Og stalden ligger et stykke væk fra vores hovedhus og op til et større buskads (mindre kontakt og større risiko for Mikkel besøg?)
Løsning 2:
Bygge et lille transportabelt hønsehus (
http://www.backyardchickens.com/a/basic-backyard-coop-keep-it-simple ) og en flytbar hønsegård.
Det kan placeres tættere på vores hus og vil give en tættere kontakt.
Planen er at hønsene skal gå så meget som muligt frit på vores grund ( 3,5 tdl), være hyggehøns og bidrage til vores æggekager og generelt dække børnenes, husbonds og mit behov for hygge og glæde ved levende væsner

Vi har snakket om mange forskellige racer, men hælder nok mest til Maran og Grünleger (farvede æg tiltrækker

) og havde forestillet os 4 madamser.
Nogen der har nogen erfaringer, der taler for eller imod de forskellige muligheder, så vil jeg være taknemlig.
Mvh. Trine