Jeg tror at jeg har svaret på hvordan foreningerne kommer videre.
Nu vil mange nok kalde det pral, men for mig er pral noget der ikke er realistisk og det er nedenstående beskrevt.
Jeg startede som formand i Hobro Fjerkræklub der bestod af 16 medlemmer og havde svært ved at få foreningen til at køre.
Jeg gik på biblioteket og lånte en bunke bøger om efiktiv forenings ledelse og fadt det bedste i disse bøger, som jeg ville afprøve i fjerkræklubben.
I starten var den ingen tvivl om at jeg blev betragetet som lidt gal, da jeg havde en ide om at gøre foreningen til en moderne og tidssvarede forening. En takegang der aldrig tidligere havde været realiseret i foreningen.
Det første var at jeg sendte et spørgeskema ud med for mange mærkelige spørgsmål som f.eks bryder sig ikke om formande, bryder sig ikke om enkelt bestyrelsesmedlemmer, ønsker om et klubblad, Samt diverse spørgsmål om hvorfor man ikke deltog aktiv i foreningen og meget andet. Udfra dette blev der lavet en statestik og svarene der var stillet simpel op så det kun var at krydse af ved ja nej ved ikke, Svar og ønsker blev opgraderet så de vigtigste kom øverst osv. Bestyrelsen blev bedt om at arbejde udfra denne statestik og hermed flertalet af medlemmernes ønsker. Samtidig blev alle muligheder for tilskud til foreningen brugt. På godt et år var vi gået fra 16 medlemmer og til ca, 60 medlemmer og med en god og andeledes udstilling end tidligere. Medlemstallet var støt stigende til der kom påbud om vaccination mod ND. Efterfølgende kunne vi kun samle 10-15 dyr til udstillingen mod tidligere ca. 80 dyr. Lille høsedag var der næsten ingen dyr til. Så det at samles om vores dyr var hermed slut og foreningen måtte lukke på trods af en særdeles god økonomi. Hobby markedet som foreningen fik op at stå med ca. 100 stande fra diverse hobby special foreninger og ca. 1000 besøgende årligt blev i kraft af vaccinations kravet af fjerkræ halveret, da haldelen bestod af racefjerkræ og hermed led et godt marked også døden nogle år efter da der kun var 20 stande og ca. knap 200 besøgende.
Samtidig var jeg formand i Hobro Fugleforening og brugte samme taktik her.
Det eneste håb man så i fugleforeningen var en sammenlægning med 2 andre foreninger, men da jeg havde været medlem af fugleforeningen i ca. 20 år og de havde bedre økonomi og matriel end de 2 andre foreninger og disse ønskede aktiviteterne til deres forening gik jeg ind for at stoppe denne sammenlægning.
Da jeg startede havde der i en længere årrækket været ca. 40 medlemmer. Det første møde jeg holdt meldte jeg ud at vi på et år var over 100 medlemmer. manden er rablende gal var det tydeligt at der blev tænk af flere. Jeg og min kone blev da også lovet en midag, hvor jeg selv måtte vælge retaurant hvis det lykkeds.
På et år gik vi fra ca. 40 medlemmer til 107 og vi havde 7 Norske medlemmer, et blad i farver, og foreningen udvidede til at dække hele kommunen, samt en rigtig god økonomi og et godt sammenhold.
Dsv, var der nogle gamle hoveder der samledes og udbredte løgene og diveres urigtige oplysninger om mig som person. En blærerøv som mig der troede kunne klare det hele skulle de nok få pillet ned. Det var sådan at der faktisk ikke var tid til selve foreningarbejdet på grund af andre ting der ikke vedrørte forenigen ve og vel. Derfor bestemte jeg at jeg kunne bruge noget mere fonuftigt at få tiden til at gå med og meddelte at jeg stoppede i utide da jeg ikke orkede mere. Nu side de med en bestyrelse hvor kun 2 personer er aktive. Formad er der slet ingen der vil være og medlemstallet er faldet til ca. 70 på et halv år. På nuværde tidspunkt sejler det hele i foreningen, da ingen vil eller tør sætte en dagsorden. jeg er stadig medlem af foreningen og taler med alle også de der var skyld i min afgang. Jeg havde en menig og de havde en menig og dtte kunne ikke forliges og derfor skiltes vi i forenings arbejde. Derfor kan man jo godt dele andre intresser. Der er ingen regler for hvad der er rigtig og forkert.
Ovennævte beskrivelse mener jeg fortæller lidt om at mulighederne er der når blot der er opbakning til det.
Det der er meget vigtigt er at være positiv og give udtryk for dette overfor medlemmerne.
Den evige jamren over hvor dårligt det går og hvad vi har at konkurere imod er blot med til at jage medlemmerne væk.
Hvem gider betale kontingent for at kommer og høre kun negative ting. De gamle og faste medlemmer behøve man ikke tage sig så meget af modsat de nye. Ofte er det nødvendigt at skrue bisen på for at de gamle ikke fryser de nye ud. Samtidig forstår de ikke hvorfor der ikke kommer flere til møderne. Hvem gide side alene en hel aften når de gamle sider i lukkede kliker og snakker om de nye medlemmer der endelig har taget mod til at komme til et møde.
Blot det at formanden til møder udstilling mm. går hen og giver folk hånd og byder dem velkommen, er meget fremende for foreningen.
Især menesker der første gang besøger en udstilling og måske har lidt høns i haven giver udtryk for at det var godtnok en hyggelig forening og en flink formand.
I mange foreninger er formandens ord lov og bliver håndhævet med hård hånd. Dette er den rigtige løsning hvis han ønsker selv at lave alt arbejdet. Nej kære venner en formands opgave er at uddeligere opgaverne og finde ansvarsbeviste personer til de forskellige udvalg, samt at give hånd på udstilling mm. og signaler at dette er en forening hvor det går rigtig god og alle er velkommen, samt at repræsentere foreningen ved forskellige lejligheder. Jo flere man får med i diverse udvalg jo bedre og jo flere er der hele tiden på vej op i foreningen og klar til at gå i bestyrelse. Jeg har hverken i fjerkræklubben eller fugleforeningen nogensinde manglet folk til de enkelte poster. Ofte har der været flere at vælge imellem.
Det at det ser spændende ud og der er nye tiltag og udfoprdringer gør at det ofte ikke er svært at finde nye til posterne.
Samtidig skal man kræse lidt for dem der gør en insats i forbindelse med udstilling mv. i form af lidt godt smørebrød, samt lidt at drikke så de ikke tøre helt ud.
Personligt har jeg prøvet at hjælpe til en udstilling i en anden forenig hvor vi fra kl 11.00 til kl. 18.00 ikke fik så meget som en sodavand. Næste gang kunnede rende mig noget så grusom.
I Hobro Fjerkræklub var der da jeg startede tradition for at folk selv havde mad med til midag og så måtte de køre hjem til aftensmaden med det resultat at man ikke så dem mere. Ofte var det kun et par stykker i bestyrelsen der deltog. Efter at der blev serveret lidt godt med passende mellemrum kom der udover hele bestyrelse og flere medlemmer og hjalp med udstillingen og det blev en af de pænest pyntede udstillinger. Vi har sågar også oplevet at folk der besøgte udstillingen om lørdagen også kom om søndagen da de syntes at det var så hyggeligt.
Et foreningsleder kursus af en person fra erhvervslivet der virkelig ved hvad det drejer sig om kunne af hovedforeningerne være en god investering. Hvis bestyrelserne i foreningerne gider deltage, da de ofte er meget klogere men det gpår ikke så godt
De 2 ting der for mig at ser er en hindring for fjerkræ er Vaccination og negative holdninger i foreningerne.
Der er ufattelig mange muligheder der kun ligger og venter på at foreningerne går i gang.
Nytænkning PR. Nytænkning PR. igen og igen er vejen frem.
Det vigtige er at man tro på sig selv og sine ider og får andre til det også.
Alle foreninger har en opbygnings face en kort stabil face og en ødelægelses face. Den sidte er ofte den sværeste at genemgå.
Man skal have en bestyrelse der har en mening om tingene og gerne lidt modsat en selv. De der sider og ingenting siger er ikke til meget gavn.
Hvis man går udfra mit moto nederst på siden er man godt i gang.
Nå det blev et lidt stort indlæg, men da det er et emne der intresere mig rigtig meget kunne det såmænd godt blive dobelt så stort, men der skal jo også være plads til andet.