Tusind tak for sympatien, allesammen. I kan tro det varmer at der findes nogle derude, som ved hvordan det føles. Jeg kan sagtens slagte mine egne høns (eller rettere: bede den bedre halvdel om det), men det var ganske forfærdeligt at miste dem til ræven.
Det var ikke spor sjovt at rydde op efter massakren, jeg kunne se hvor hver enkelt dyr havde ladet livet og genkende dem på fjerene

Min dejlige hane - som kunne gale en hel time af gangen - har ikke givet op uden kamp. Halefjerene lå i den ene ende af hønsegården, men det var tydeligt at han var død i den anden ende. Selv kurven med æg kunne udløse en reaktion - det var jo pludselig "de stakkels forældreløse"

Skæbnens ironi ville at der lå en kylling (dog ikke egen avl) til optøning i køleskabet, det skulle have været søndagsmiddagen - men der var stor enighed om at spise rugbrødsmadder i stedet.
Heldigvis er der jo tre som overlevede, det er en stor trøst at der stadig er lidt liv i hønsegården. De tre damer kunne så ikke lige finde ud af at komme op i morges - der manglede åbenbart en hane til at jage dem ud af fjerene. Der skal nok komme en ny hane og nogle flere høns, det bliver bare ikke lige med det samme - det er jo en lidt uheldig årstid at miste sine høns. Og de overlevende høns er ikke mere forskrækkede, end at de har lagt to æg i dag. Livet går videre, hvis nogen skulle være i tvivl
