Jeg har fået bygget et superfint hønsehus, efter alle kunstens regler, rotte-ræve-minksikker, foderrum osv osv. MEN prisen røg i den grad op i luftlag jeg ikke havde troet - over 10.000 - og det er ikke helt færdigt endnu - Hønsepaladset er kendt af alle i området! Og ja fint og funktionelt
Havde jeg vist at prisen kom så højt på vores palads, havde jeg købt det legehus XL har til 2500kr, olieret og malet det, lavet en hønsetrappe, brugt vinduet som hønselem, og så indrettet med redekasse, spise og drikkeområde, sovepinde og skidebrædt. Lavet en passende lukket og sikret hønsegård når hønsene er alene hjemme. Der er lille veranda som kunne bruges til foder i lukkede tønder osv.
Prisen ville formentlig ikke komme over 4000 i alt og være både sødt og ret praktisk.
Vi har lige købt det førnævnte legehus til børnene, endnu ikke samlet, så jeg er dog ikke bekendt med kvaliteten af det, men forventer at det er fint.
Pøj pøj med projektet, det er super skøn hobby med havehøns
