Netop hakkene viser jo hvor klar, eller måske ikke klar, hun er til at være hønemor. Jeg ville vælge Linda's fremgangsmåde, og leve med de små hak det kan medføre. (Det er sjældent disse hak forårsager skader).
Jeg er ked af at sige det, men metoden med at stikke fingrende ned foran hønen, optil flere gange får hende sommetider til at rejse sig og fare rundt...
Man skal bestemt heller ikke slippe et hold kyllinger løs rundt om hende, for dem kender hun ikke, og med mindre hun er en garvet hønemor, så hakker hun kyllingerne, og det er jo slet ikke meningen.
Når man dropper dem ned ovenfra med hænderne ned mellem ryg og vinge, så bevæger de sig under hende, som den naturligste ting i verden, og hun føler ikke hun skal forsvare sig og sine æg... det har aldrig forårsaget ballade her, og jeg har kun en gang haft en høne der ikke ønskede børn, og hun blev et hovede kortere.
Høns hvor man blander sig i rugning og kyllinger er en sart affære, og hun skal jo også have ligget et stykke tid for at være klar.... kun når man kender sine høner godt, kan man give dem kyllinger efter nogle få dage, og være sikker på at det går godt.