Vi har forsøgt at holde fjerkræ i et par år, men alle dyr er blevet syge og døde, således har vi hvert forår måtte starte på ny.
Sidste år havde vi 10 rir og 33 moskusænder, intet nåede til fryseren, da de i en periode på 2-3 mdr alle døde. I første omgang troede vi de havde spist noget de ikke kunne tåle, da de gik frit og ofte var i en juletræsplantage ved siden af vores ejendom. Derfor begyndte vi at folde de raske fjerkræ inde i hønsegården, så de ikke kunne spise andet end det vi have kontrol over, dog døde de også, efter en sygeperiode på 24-48 timer. De blev slappe og faldt pludseligt om.
Nu har vi købt 7 nye høns 6 stk af racen dværg orpington og en dveærg wyandot. i går så jeg så, at wyandotten var begyndt at hænge lidt med næbet og den blev væltet omkuld af vores hane og kunne næsten ikke komme op at stå igen. Vi besluttede hurtigt at aflive dyret, da vi ikke vil risikere at miste alle høns endnu en gang. da jeg tog hønen op var det som om den kastede op, der var noget gulig grønt væske der begyndte at løbe ud af næbet på den.
Er der nogle af jer der har nogle ideer til hav dette kan skyldes.
Hjælp... Vi vil så gerne have fjerkræ på vores lille landsted.