Er der lavet undersøgelser, som viser, at salmonella er lige så hyppig hos hobbybesætninger, som i industrien?
Her på Forum( har ikke lige kunne finde det i farten) ligger der et sted en undersøgelse, der peger på, at når høns får brugt kråsen, ved at spise grovfoder og kråsesten, sker der to ting. Dels vokser kråsen, dels falder PH-værdien i kråsen. Det giver en bateriehæmmende effekt. Høns er også meget glade for græs, som skulle indeholde et bakteriehæmmende stof.
Modsat de fleste havehøns, har industrihøns ikke adgang til hverken grovfoder, kråsesten eller græs. De får kun "færdigtygget" pillefoder. Derfor får de ikke brugt kråsen på naturlig vis, og derfor opnår de heller ikke den bakteriehæmmende effekt, som sker hos hobbyhøns.
Derfor: Gad vide om det overhovedet er et problem med salmonella hos hobbyhøns? Man kan selvfølgelig altid finde undtagelser, der bekræfter reglen, men er der generelt et problem?
Mine først høns fik jeg til min 10 års fødselsdag. Det er et par dage siden. Jeg kan ikke mindes, vi nogensinde har været kollektivt syge af maveonde ell. pga madinfektion, hvor alle jo ville blive ramt, hvis det kom fra hønsene. Aldrig nogensinde. Jeg har ikke kendskab til nogen, der er blevet syge af deres egne hjemmeproducerede hønseprodukter, æg, som kød - aldrig!
Mon ikke det er industriens dårligdomme visse bureaukrater projicerer over på hobbyfolket? Bureaukraterne skal selvfølgelig også have noget at lave, hvorfor de konstant finder på nye "spændende" beskæftigelsesprojekter - for dem selv, vel at mærke.
Kort og godt, findes der dokumentation for et reelt salmonellaproblem hos hobbyavlere, hvilket man som minimum må kræve, af den slags fusentaskere, der åbenbart er sat i verden for at genere os andre mest muligt.