Køkkenhaven er min store passion, jeg glæder mig som et lille barn til at jorden bliver lidt lunere. Foreløbigt har jeg kun sået chili indendørs, men om en måneds tid går det helt amok med såbakker over det hele

Planlægningen af årets køkkenhave er ved at være klar og posten har allerede været her 3 gange med forsendelser af frø (jeg elsker "armchair gardening", at sidde foran brændeovnen og drømme og planlægge næste sæsons dyrkning og høst).
Ting går jo sjældent HELT efter planen, så jeg er klogere i oktober - men foreløbigt har jeg planlagt disse afgrøder:
I drivhuset dyrker jeg
agurk,
basilikum, lidt
chili og en masse
tomater. Jeg har som regel 6-7 sorter af tomater i forskellige farver og størrelser. Stort set hele tomathøsten bliver henkogt, sidste år lavede jeg næsten 50 glas - det er super anvendeligt og smagen af sol og sommer. Min yndlings tomatsort er "Gul Polen", en lillebitte pæreformet tomat som sidder i kæmpe-kæmpe store klaser (lidt som hyldeblomster). Den er simpelthen så yndig og så smager den godt.
Salat spiser vi rigtig meget af. Både salat-salat og alle mulige blade og skud fra køkkenhaven - fx rødbedeblade, ærteskud, løgtoppe, krydderurter, spinat. Jeg dyrker mange forskellige slags salater: hovedsalat, romaine, rucula, bitre friseé-salater og smukke rødbedefarvede racicchio. Min yndlings salatsort hedder "Marvel of Four Seasons", en smuk hovedsalat i rød/grøn som får fede, blanke, super sprøde blade. Som bonus spirer den lystigt både tidlig og sent på sæsonen, og ikke mindst i den lidt svære spiretid midt i sommerheden.
Nye
kartofler er en værdsat delikatesse, så jeg lægger som regel kartofler 3 gange med 2-3 ugers mellemrum - så er der nye kartofler hele sommeren. "Marabel" er en god sort til at servere nænsomt kogt med smør og en dyne af hakket kørvel eller dild. "Raja" er en smuk, meget gul kartoffel med rødt skind. Skindet mister farven, hvis den bliver kogt, men der er ingen grund til at tilberede den med vand, for det er den bedste sort til ovnstegte kartofler. "Æggeblomme" laver fine, små, runde og lækre gule kartofler med god smag og kogefasthed. De er helt suveræne til kartoffelsalater.
Ærter og bønner - jeg dyrker
hestebønner (valsk bønne),
marværter,
sukkerærter og fine slanke, grønne
bønner. Hestebønnerne spises mens de er små og lækre, det er virkelig en delikatesse og ikke noget man finder i ethvert supermarked. Både ærter og bønner sår jeg af flere omgange, så sæsonen bliver lang.
Løg og porre - der skal mindst 8 meter porre til at komme helskindet gennem vinteren i vores husstand. Det er det rene guld at hente ind som fx nu i januar. Skalotteløg er de eneste løg jeg dyrker til gemmebrug, de er ret fordringsløse når det kommer til tørring og opbevaring. De er uundværlige i køkkenet og alt for dyre i supermarkedet, dyrk dem selv - det er klyngeløg, så hvert sætteløg giver en hel håndfuld fine skalotteløg. Almindelige salatløg (røde og hvide) sætter jeg også en del af, men de bliver allesammen spist friske - der ryger også mange løgtoppe i salaten. Det går altid galt med mine hvidløg, alligevel står de på to-do listen til oktober. En dag må det jo lykkes...
Rodfrugter -
rødbeder gider jeg ikke spise om sommeren, så dem sår jeg så sent som muligt så de er spiseklar i efteråret.
Pastinakker er ikke verdens mest spændende grøntsag, men den kan stå i jorden hele vinteren (som porrer) og derfor bliver den pludselig guld værd.
Gulerødderne sår jeg også flere gange, desværre har jeg endnu ikke fundet en sort der smager lige-i-øjet på vores lerjord, men der bliver afprøvet nye sorter hvert år. I år skal jeg forsøge mig med
scorzonerødder, igen noget der kan høstes i den kolde del af året. Bladskuddene i foråret skulle også være gode i salatskålen.
Kål er en afgrøde jeg sætter mere og mere pris på. Jeg sætter stor pris på sprød salat til sankthans, men det er intet i forhold til at gå i køkkenhaven i januar og hente fx sprød kål.
Spidskål er den eneste sort jeg dyrker til sommerbrug, den er ret nem at have med at gøre og har en helt anden sprødhed end supermarkedets. Jeg dyrker
savoy til efterårshøst (nogle sorter kan tåle lidt frost). Til vinterhøst dyrker jeg
grønkål og
rosenkål. Grønkålen deler jeg med hønsene, de spiser de nederste grove blade og jeg får de fine topskud finthakket som vintersalat (ja, vi er nogle kaniner)
I år skal jeg forsøge mig med noget
broccoli, mest med henblik på efterårets sideskud og forårets nye skud. Har fundet en sort ("Waltham"), som andre har haft held med at overvintre i Danmark - er altid på udkig efter noget, der kan høstes i det tidlige forår, hvor man er SÅ sulten efter nyt og grønt, men der intet er.
Squash har jeg altid et par planter af, bare fordi de er så nemme og frodige. Vi spiser ikke voldsomt mange, og kun små frugter på fingerstørrelse. Til gengæld elsker hønsene at få alle de andre frugter. I år skal jeg prøve at dyrke
Hokkaido-græskar for første gang.
Jeg dyrker
majs fordi det er en ualmindelig smuk plante. Majs er en af de afgrøder, som der er allerstørst smagsforskel på om den er friskhøstet eller ej - så snart den er høstet begynder sukkerstofferne at omdannes til stivelse. De kolber vi ikke selv når at spise får hønsene, det er lykken.
Krydderurter er uundværlige: persille, dild, kørvel, basilikum og koriander. Igen sår jeg mange gange i løbet af sæsonen. Der er også flerårige krydderurter som timian, laurbær, rosmarin, salvie, mynte(r) og løvstikke.
Så er der alle de flerårige afgrøder: jordskokker, peberrod, rabarber, jordbær, solbær, ribs, stikkelsbær, sommer- og efterårshindbær.
Sidst, men ikke mindst - juvelen i min køkkenhave: 10 meter
asparges.
Det er nok indlysende for enhver, at jeg bruger rigtig, rigtig meget tid i min køkkenhave. Derfor sår jeg også altid mange, mange sommerblomster - det bliver man jo ganske enkelt glad i låget af at kigge på: morgenfruer, ærteblomster, valmuer, kornblomster, trompetkatost, frøkenhat, stolt kavaler, solsikker, tallerkensmækker, jomfru i det grønne, scabioser og sommerasters.