At avle en ny race er næppe bare at krydse. Man bør sætte sig grundigt ind i arvegangen for høns, man bør sandsynligvis have lidt erfaring, og man bør vide lige hvad man vil have, og hvordan man vil opnå det.
Jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig klogere end jeg er, for jeg har bare læst et par bøger. Men jeg ved dog med ret stor sikkerhed, at krydser man bare to racer og avler videre med afkommet, vil variationen i afkommets egenskaber (såsom gemyt, fjerdragt og æglægning) være enorm.