Hej alle i kyndige hønseejere;-)
Jeg har for nyligt fået høns for første gang, det er 3 høns og en hane, alle af racen Australorps...
De har en lille hønsegård med hus, og bliver ellers lukket ud i haven om dagen og det er gået over al forventning, jeg har været meget glædeligt overrasket over hvor let det var, og hvor lette de har været. Både børn og jeg har gået rundt sammen med hønsene, og snakket og fodret og hvad man nu gør...
I dag er der bare sket det at Hanen har angrebet mig, først i morges (jeg tænkte at det nok bare var mine røde gummistøvler...), men jeg var netop ude at give dem noget at spise, og ser de 3 høns højt oppe i en busk (måske de også stikker af fra hanen)... Nå men hanen jagtede mig igennem hele haven, og der var ingen tvivl om at han bare ville angribe.
Sådan en hane kan vi ikke have og nu vil jeg bare af med ham. Er der nogen der af erfaring kan sige at det bedste blot er at slagte ham, eller er det muligt at en anden vil komme og hente ham?
Her kan han ikke være!!
Kan mine høns trives uden hane?
mvh Ida