1. Du kan sagtens bruge et alm termometer. Jeg har et fra amerika thisted som der kom sammen med maskinen.
http://www.america-thisted.dk/showpage.asp?id=849&profileid=1000&siteid=1&pagetype=produtpage&vid=791Nogen bruger også et øretermoter og måler direkte på æggets skal.
2. Jeg ved ikke hvad 102-103 f er i c. Men i min maskine, som er en fladruger, ligger temp. på ca. 38,8 C.
I en motorruger er det vist en grad mindre..
3. I starten lagde jeg æggene direkte på metalpladen med huller. Men efter jeg har fået automatisk vender har jeg lagt et stykke voksdug under. Det gør at æggene nemmere vender, og ikke bare glider med.
Du kan se et billede af min maskine på min hjemmeside.
Før jeg ligger mine æg i maskinen, markerer jeg dem med en blyant. På den ene "side" skriver jeg nummer 1, 2 på den næste osv. Og på den anden side står dato for hvornår de kom i maskinen. Det er skrevet meget småt og forsigtigt. Man skal jo helst ikke forurene ægget.
Når æggene kommer i maskinen bliver de vendt 2 gange dagligt med ca 12 timers mellemrum. Nu har jeg fået automatisk vender så de bliver vendt noget oftere.
Jeg ruger uden vand.
Æggene bliver i den første uge luftet ca. 3-4 minutter om aftenen. Fra dag 7 til dag 18 bliver de luftet 15 min. hver dag. Med luftet mener jeg at jeg bare åbner maskinen.
Dag 18 fylder jeg vand på maskinen mens den alligevel er åbent og lufter ud. Jeg har et hygrometer (hedder det det?) i maskinen, og fugten ligger så på mellem 60 og 80 %. Det kan købes meget meget billigt ved america. Når maskinen så er lukket efter de 15 minutter åbner jeg ikke igen før alle kyllinger klækket. Hvis jeg ruger mange kyllinger på en gang, og nogle kommer tidligt, åbner jeg og tager et hold kyllinger ud og sætter under varmelampen. Men man må aldrig bare tage 1 kylling ud eller lade 1 blive tilbage. De skal være nogle stykker sammen.
Det er også dumt at tage alle kyllinger ud, mens der stadig er nogle der er ved at klække. De kyllinger der er kommet ud af ægget pipper nemlig, og det motiverer de andre til at komme ud af ægget.
Et lille eksperiment jeg lavede var at optage deres pippen på min telefon og afspille det for nogle æg. De klækkede meget hurtigt.

Så det er ikke engang en skrøne.
Når alle er klækket bliver de i maskinen i max 24 timer og så kommer de under varmelampen, som har været tændt i et døgns tid så man er sikker på temp. er rigtig.
Håber det er noget du kan bruge

Ellers spørg gerne.