Hjælp: hvor gamle er høns når de stopper med at lægge æg? Har nogle store wyandotter fra 2010 og efter fældning er de ikke startet op igen selvom de er I fuld fjer dragt og sunde.. hm.. er næste stop mon gryden? :-( de er ellers så smukke havde håbet på nogle kyllinger fra dem
Det der med hvornår høns ikke lægger æg nok
Altså hvis man vil have 1 æg pr. høne pr. dag, hele året, ja så må man altså have hybrider, eller noget blandet der er påvirket af den mangfoldighed der opstår når man blander to racer sammen.
De fleste racehøns leverer ikke på den måde, men holder pause når det passer til årstiden og varmen og lyset, og også den enkelte race.
Det er jo ikke i naturens orden at ruge kyllinger nu, så hvorfor dog lægge æg.
Høns der er to år gamle er ikke gamle i hønsehussammenhæng, det er muligt den lægger et par æg mindre set på årsplan, men det betyder vel ikke det store i vores sammenhæng.
Det er min opfattelse at de lidt ældre høner, meget mere er indstillet efter naturen end de helt unge, og derfor ikke bare lægger æg året rundt.
Her hos mig går min ældste blandings høne, og lægger rigtig mange æg hele foråret og sommeren, og bliver også skruk, passer kyllinger som en pitt bull og går så i fæld, det er hun så næsten færdig med nu, og hvis jeg kender hende ret, så lægger hun ikke flere æg i år, hun vil når og hvis hun til foråret bliver 7 år, igen begynde at lægge sine store flotte æg, næsten hver dag, og hele sommeren, og hvad mere kan man forlange af sådan en dejlig dame?
De fleste af mine høner går i æggestop på denne årstid, og kun nogle få af dem lader sig nare af det kunstige lys der tænder kl. 04 og det er klart de unge blandinger, og så evt en orpington i ny og næ, og garanteret ikke den samme hver gang.
Så lad hvilen faldet på, og lad hønerne komme sig over det store arbejde de har gjort hele foråret og en del af sommeren, og så må man glæde sig over de få æg man kan få lokket ud af dem.
Hos mig er der aldrig nogen unge høns der lægger æg før foråret, ikke en gang de der var købt til det, men jeg ved godt at der er racer der starter tidligere, bare ikke her hos mig, og det har måske noget med foderet at gøre, eller det faktum at det er hyggeligere at gå i haven hele dagen, end at spilde den korte dag med at lægge æg