Slagtehybrider - hvordan laves de?

[pilegaarden]

I al den snak ifm tråden 'Er mine høns syge?' slog det mig pludselig at med den tilvækst de kyllinger har - hvordan er industrien i stand til at 'avle' på materiale der giver så ekstreme kyllinger?

Jeg ved godt at der foregår en del krydsningsarbejde, men forældredyrene må dog have 'voksegenerne' i sig også. Så hvor store er forældredyrene?

De kan ikke have samme tilvækst som kyllingerne, for så ville hønerne jo falde døde om af fedme, inden de begyndte at lægge æg og hanerne ville være for trinde til overhovedet at være i stand til at træde hønerne.

Er der nogen der kender detaljer? 

[Lene Lestat]

Mon ikke det er samme princip som med æglægger hybrider, at det er nogle stækt indavlede linier som så krydses og giver denne krydsningsfrodighed i første generation.

Jeg har forresten også engang hørt at hanerne bliver sultet, så de ikke bliver for tunge og ikke kan befrugte.

Men det er nok fabrikshemmeligheder, ligesom med æglæggerne- som i tidlige tiders morgen var F1 krydsninger mellem rene racer, som f.eks New Hampshire og Italienere. Og som nu er linier med numre.

Men en ting er misvisende og vildledende (for begyndere) og det er at kalde slagtehybrider for Plymouth Rock, når der også er en race, som hedder Plymouth Rock.

[thorleif]

De fledste slagte-hybrids-"racer" haver RIW (Rhode Island White" som mor. Faderen er forskeldige varianter, oftest haardt avlet paa RIR. Mange stammer har en fader der er RIR x Plymouth Rock, de kan jo nemt koens-bestemmes. RIW er en meget mangfoldig race, der findes mange stammer der er rigtigt gode aeg-leggere, mens andre stammer avles for slagt. RIW er verdens (uden sammenligning) mest udbredte rene race, og den var sidst stilled ud i England i 1930. RIR er nok en god nummer to. Saa et spoegesmaal (til Lene?): Findes RIW i Skandinavisk Standard? Ved du om den findes hos hobby-avlere i Tyskland?

[Lene Lestat]

Nej Thorleif, det gør den ikke. Jeg ved ikke om den er i Tyskland.

Og jeg tvivler også stækt på at de høns som bruges her i nutiden til avl af hybrider er racehøns. Hybriderne opstod først i 70érne. Da landbruget skulle optimeres og dyrene skulle yde meget mere på mindre foder og kortest tid.

[Finn Jensen]

Wikipedia har en glimrende gennemgang af produktionsstrukturen for slagtekyllinger (broiler chicken på engelsk)
http://en.wikipedia.org/wiki/Broiler

"The "primary breeding sector" consists of companies that breed pedigree stock. Pedigree stock ("pure line") is kept on high level biosecure farms. Their eggs are hatched in a special pedigree hatchery and their progeny then goes on to the great grandparent (GGP) and grandparent (GP) generations. These eggs would then go to a special GP hatchery to produce Parent Stock (PS) which passes to the production sector.[17]"

Så slagtekyllingerne i køledisken er 5. generation fra de linier som avles på. Bemær også at det er så specialiseret en produktion at der kun er 3 firmaer i verden der stadig laver slagtekyllinger (eller er første led i kæden).

Her er også en beskrivelse af udviklingen fra RIW til dagens slagtekyllinger
http://www.ca.uky.edu/smallflocks/History_of_genetic_selection_broiler_chickens.html

[Tapani]

Min fætter op i den  kolde nord har en  hønseri som  producere rugeæg til slagtekylling produktion.
Der går hanerne i samme flok ( selvfølgelig) med høner og spiser samme fuldfoder. Hannerne væsentlig større end høner,  levende vægt ca 7-10 kg,  høner levende vægt 4-5 kg. Hane racen  ( der er i hver parti nogle sorterings fejl,  dvs høner i hane race og omvendt) lægger kun 15-30 æg om året. Hønerne (i høne race) lægger 250 - 280 æg om året.
Begge linjer er hvide men jeg kan ikke nærmere bestemme hvilken race de er.

[thorleif]

Grunden til at man bruger RIW er at de haver Silver-gen, slig at de bliver koens-visende.

[hanemikkel]

Grundig beskrivelse af processen men dog ikke meget om racerne:

http://www.youtube.com/watch?v=-ue4EPs9jUA&feature=related

[thorleif]

For at de hybride hoener skal vaere lige hvert aar, bruger man utroligt systematisk ind-avl af foreldre-generationerne, baceret paa racer der giver den oenskede kvalitet, enten det drejer sig om aeg-farve og/eller andtal, eller hurtigt vogsende koed-kvalitet. Inden man i Amerika i 1950-aarene opdagede at dette var den mest oekonomiske model, troede man at man opnaaede de bedste resultater ved at lave racer/krydsninger hvor hanen gav koed, og hoenserne gav aeg. Allerede paa 1800-talet forstod man at ved at krydse en Asiatisk race (Brahma, Cochin eller Langshan) med en middelhavs eller Amerikansk race fik en meget hoej aeg-produktion samt ganske god stoerrelse paa hanerne. Dette blev saa giordt, og man forsoegede at lave "nye" racer der vilde avle racetybisk, og give disse resultater. Jersey Giant, Orpingtons, Marans, Sussex, Rhode Island Red, og senere racer som New Hampshire Red og Australorps var alle lavet for at goere vores landmend mere successrige, men i alle disse racer dalede produktionen, da frodigheden ifra udkrydsning forsvandt, og racerne blev saa reduceret i antal, og for en stor del forandrede avls-modellerne indenfor racerne sig slig, at produktions-kvaliteterne blev langsomt men sikkert forandret. Det er nemlig slig, at din bedste aeg-producerende hoene, eller haner ifra denne "familie" vil generelt give afkom, og afkoms afkom, osv, medens en daarlig aeg-legger vil medst sansynlig give afkom og afkoms afkom hvor denne egenskab reduceres. Der findes fremdeles nogen ganske faa landemend i Vest-Europa og i Amerika der producerer baade aeg og koed med "gamle" racer, dette er under principperne at "hoejere kvalitet giver hoejer pris", og det er egentlig disse landmend der bevarer disse racer, fordi han avler et stort antal, og fordi han (af oekonomiske grunde) avler de bedste imod de bedste, og dermed beholder kvaliteten. For mange racer, specielt dvaerg-racer er "bag-gaards-avlerne" redningen, men da de fledste bag-gaards-avlere ikke haver generationers erfaring i avl, og kan forbedre racerne hele tiden, bliver det ofte lidt tilfaeldigt med produktions-resultaterne. Det tage 50-100 generationer dygtig avl at bygge op produktionen hos en stamme, det tager en generation daarligt planlagt avl at totalt oedelegge en stamme.

[bjyrka]

Jeg har leget lidt med tanker om kød og æg produktion fra fritgående høns,og hvorfor så det,jo jeg er født og opvokset på et hønseri i Dk,før vder blev råd til bure til æglæggere,og da kød produktet var haner fra æglæggerne.

Som industien producerer idag har jeg ikke lyst til,men hvis jeg kan gøre det free range vil jeg stadig overveje.

Problemet her er jeg er meget i tvivl om hvor mange der vil betale den lidt højere pris for kvalitet.

Men jeg har kontakt med Free Range Poultery Phillipines,og de får deres kyllinger-avls materiale fra chekiet.

Hvis i har lyst kan i søge på hj.siden Dominant CZ

Der er en del videoer om krydsninger.

                               Vh Niels

[thorleif]

Ja, jeg ved ikke hvor aktuelt det er at markedfoere kvalitets-produgter i Philippinerne, men, det er sikkert ikke meget lettere end her i Europa? I Frankrig har man haft et system, Label Rouge i endel aar nu, men Fransk-menderne har jo altid vaert villige til at betale ekstra for extra godt.
Jeg fandt det her paa Engelsk, de fledste forstaar det vel?

Fransk Label Rouge:

Of all the specialty programs, the French Label Rouge program is regarded by most as producing the best poultry and meat products in the world. Although these products cost over twice as much as commercial products (which the French refer to as "industrial" products), Label Rouge chicken accounts for 30% of the poultry sales in France.
The Label Rouge requirements are much more stringent than any program in America, including "All-Natural", "Free Range", "Certified Organic", "Certified Free Farmed" and "Certified Humanely Raised".
Label Rouge began in France in the sixties as a grassroots movement led by farmers in the Landes region in Southwestern France. After World War II, as poultry became more industrialized, demand grew in France for the taste of traditionally raised farm chickens.
The Label Rouge program focuses on high-quality products, mainly meat, with poultry making up most of the products. It emphasizes quality attributes such as taste, culinary qualities, free-range production, and food safety. The average consumer can note a positive difference in taste between Label Rouge poultry and industrial poultry-in fact, regular taste-testing is a certification requirement to prove that these products are "vividly distinguishable" from conventional poultry.
The main reason for the superior taste is the use of slow-growing birds instead of the fast-growing birds used for industrial production. The slow-growing birds are from old rustic genetic stocks and are grown longer than industrial birds before they are processed. The meat is flavorful and firm, but not tough.
In France, these birds are labeled and marketed as "Poulet Fermier" (farm chicken) and the region from which they are grown (ex. Poulet Fermier du Normand is Farm Chicken from Normandy).
The reputation of the higher culinary qualities of French Label Rouge poultry makes it popular throughout Europe with both retail customers and fine dining chefs.
Label Rouge Requirements
Genetics: Only certain genetics are allowed; older, slow-growing breeds that tend to be heartier and more disease resistant than commercial breeds. This makes them better suited for outdoor production.
Houses: Smaller chicken houses than those used in industrial production are required, and the number of houses per farms is limited to four. This assures the birds are grown by small farmers who give the birds more care and attention.
Maximum density in houses: There is a maximum density requirement that ensures these birds are allowed more room in the houses than industrial birds.
Access to outside: All birds must have access to the outdoors from 9 a.m. until dusk after 6 weeks of age, and must be outside for at least 42 days of grow-out.
Feed: Feed rations must consist of at least 75% cereal and must be non-medicated. Feed cannot contain animal products, growth stimulants, or other unnatural ingredients. Fishmeal is not permitted.
Medications: Although routine medications are not allowed, antibiotics and vaccines prescribed by a veterinarian are allowed when needed for the treatment of disease but are given with sufficient withdrawal times that there will be no residues in the birds when processed. Coccidiostats are permitted but must be withdrawn 5 days before slaughter for the same reason. Beak trimming is not allowed.
Slaughter age: Birds are grown much longer than commercial birds, a minimum of 81 days, some farmers go as long as 100 or more days.
Minimum dressed weight: All birds must be at least 2.2 lbs without giblets.
Sanitation period: There is a minimum sanitation period of 21 days between flocks to rid the houses of any parasites or disease.
Transport: To ensure that the birds are not dehydrated and are handled humanely, they must travel no more than 2 hours or 64 miles to the processing plant.
Processing: Air chilled.
Shelf life: Sold fresh within 9 days after slaughter.
Taenk om det her kunde vaere gennemfoerbart i Danmark?

[Lene Lestat]

Er et æg fra en burhøne og kød fra en kylling slagtet 38 dage gamle egentlig kvalitets produkter ??

[thorleif]

Nej, det er jo netop det der er hensigten med "Label Rouge".

[Louise S.]

Er et æg fra en burhøne og kød fra en kylling slagtet 38 dage gamle egentlig kvalitets produkter ??

Nej, det er det naturligvis ikke - det er industrielt fremstillede fødevarer af laveste standard. Det passer perfekt til det danske marked, hvor det eneste der bliver efterspurgt er mad, masser af det - og billigt! Fordi vi er en samling råvareanalfabeter og køkkenfamlere og lider af kollektivt muskelsvind i smagsløgene. Gastronomisk infantilisme, hvor voksne mennesker jubler over en tur på McDonald og i øvrigt lever af pulversovs og halvfabrikata.

Så der er nok desværre langt til et marked for "Label Rouge" i Danmark.

[Henriette Hall]

Hov hov Louise. Jeg tror vi er mange på forum der netop ikke gider sætte tænderne i alt det billige l... der langes over disken i enorme mængder. Bare tænk på hvor meget vi frydes over smagen af egne æg og kyllinger, sylter og bager  og deler opskrifter ud til højre og venstre. Men ja, der er mange af den slags som du beskriver.