For at de hybride hoener skal vaere lige hvert aar, bruger man utroligt systematisk ind-avl af foreldre-generationerne, baceret paa racer der giver den oenskede kvalitet, enten det drejer sig om aeg-farve og/eller andtal, eller hurtigt vogsende koed-kvalitet. Inden man i Amerika i 1950-aarene opdagede at dette var den mest oekonomiske model, troede man at man opnaaede de bedste resultater ved at lave racer/krydsninger hvor hanen gav koed, og hoenserne gav aeg. Allerede paa 1800-talet forstod man at ved at krydse en Asiatisk race (Brahma, Cochin eller Langshan) med en middelhavs eller Amerikansk race fik en meget hoej aeg-produktion samt ganske god stoerrelse paa hanerne. Dette blev saa giordt, og man forsoegede at lave "nye" racer der vilde avle racetybisk, og give disse resultater. Jersey Giant, Orpingtons, Marans, Sussex, Rhode Island Red, og senere racer som New Hampshire Red og Australorps var alle lavet for at goere vores landmend mere successrige, men i alle disse racer dalede produktionen, da frodigheden ifra udkrydsning forsvandt, og racerne blev saa reduceret i antal, og for en stor del forandrede avls-modellerne indenfor racerne sig slig, at produktions-kvaliteterne blev langsomt men sikkert forandret. Det er nemlig slig, at din bedste aeg-producerende hoene, eller haner ifra denne "familie" vil generelt give afkom, og afkoms afkom, osv, medens en daarlig aeg-legger vil medst sansynlig give afkom og afkoms afkom hvor denne egenskab reduceres. Der findes fremdeles nogen ganske faa landemend i Vest-Europa og i Amerika der producerer baade aeg og koed med "gamle" racer, dette er under principperne at "hoejere kvalitet giver hoejer pris", og det er egentlig disse landmend der bevarer disse racer, fordi han avler et stort antal, og fordi han (af oekonomiske grunde) avler de bedste imod de bedste, og dermed beholder kvaliteten. For mange racer, specielt dvaerg-racer er "bag-gaards-avlerne" redningen, men da de fledste bag-gaards-avlere ikke haver generationers erfaring i avl, og kan forbedre racerne hele tiden, bliver det ofte lidt tilfaeldigt med produktions-resultaterne. Det tage 50-100 generationer dygtig avl at bygge op produktionen hos en stamme, det tager en generation daarligt planlagt avl at totalt oedelegge en stamme.