Hej Kenneth,
så vidt jeg har kunnet læse, er det kun den ene hane der er død?
Så tror jeg ikke det er ILT, for så ville du have haft flere dødsfald nu - ligegyldigt om de får antibiotika eller ej.
ILT er en virus, som dyrene selv må bekæmpe. Det er fornuftigt nok at støtte dyrene med antibiotika imens - til at tage det der hedder sekundære bakterielle infektioner - altså infektioner baseret på bakterier, som vil have let adgang til de afkræftede virusramte dyr.
Så under alle omstændigheder gør du det rigtige!
Flot at du obducerede hanen! Et sikkert tegn på ILT er, hvis der er blodudtrædninger og/eller vævsafstødelse(?) i luftrøret. ILT er nemlig en betændelse i luftrøret, så de der dør, lider kvælningsdøden - luftrøret stoppes simpelthen til af dødt væv og betændelse.
Så kig efter det, hvis der dør flere, og du har mod på endnu en obduktion.
Husk, der findes mange andre slags luftvejsinfektioner (eller "forkølelser") som høns kan få - lige som mennesker. Til de alvorlige hører udover ILT også IB.
Pøj-pøj med dem!
Suppler gerne antibiotikaen med hønseguf med a38 til at holde maverne i orden imens.
Og hvis du kan hænge en varmelampe op til de syge, eller på anden måde give dem ekstra varme, er det også tit en god støtte.