Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)  (Læst 4168 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline ina.....

  • Moderator
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Dato: 30 December , 2008, 21:41 »
Jeg har her på matriklen 2 fugle jeg vil gøre rigtig meget for, og som jeg forsøger at passe rigtig godt på, men lige præcis de to er nu i denne vinter meget syge.  <W

Når nu man er i besiddelse af ca 30 individder med fjer, så er det da enormt uhyggeligt at lige de to man holder meget af bliver syge samtidig.

Den ene er min 6 år gamle, fantastiske lille Seabright hane Spir, han kom til mig med en flok silkekyllinger fra Tommy, ultra mikroskobisk lille og sort, det er ham på mit profil billede, ham der har tævet kattenene, og passet utallige høner med kyllinger, når han altså ikke lige står i køkkenet og tigger krummer.

Den anden er min 7 år gamle vidunderlige smukke hvide landgås Mibbe, der går og græsser med sin brogede veninde, og kommer når man kalder, og gerne vil kæles under vingerne, og som egentlig heller ikke holder sig tilbage for at stå i stuen og højlydt insistere på brød.

Begge har jeg henad vejen skrevet om.

Nu er det så at Mibbe har fået en byld på kinden, som på en måde er forstenet, og ikke lige lader sig fjerne, dyrlægen har opereret på bylden og indholdet er undersøgt på laboretorie, der er ikke noget ondartet i det, men det sidder et rigtig dumt sted lige ved siden af næbet.
Mibbe græsser og snakker som hun plejer, og jeg må finde ud af om man ydeligere kan fjerne mere, men indtil videre har hun det ok, og opfører sig som hun plejer, men ser lidt ud som om hun har fåresyge.

Hvad Spir angår, ja så har den lille fyr været udsat for et massivt utøjsangreb, og er tiltagende blevet mere og mere bleg i kammen, og i stedet for at gå på pind, har han sidet under en vinge på en af de gamle høns for at holde varmen.
Den lille fugl er nu blevet badet i utøjshampo og dryppet i nakken med antiutøj, og så har han sidet i kattekassen på det lune badeværelsesgulv siden i går, han er blevet i bedre humør, og spiser og drikker, og han har da også fået lidt mere farve i kammen og kindposerne, men ikke nok, og i dag så jeg så endnu en krible krable ting på ham, og jeg ved ikke hvad jeg mere kan gøre.
Han har gået på mit stuegulv og trisset rundt med hunden i hælene, og katten lod som om der slet ikke var nogen fugl.

Nu er jeg faktisk lidt trist, for de to har jo været mine venner i en del år, og jeg vil jo helst ikke af med dem, men de skal jo have et fantastisk liv, og ingen problemer, så længe de er hos mig.

Nu forestår der en større hovedrengøring af hønsehuset, og storvask af adskillige høns, men hvad hjælper det, hvis ikke jeg kan få utøjet af dem.
Hvis nogen lige ligger inde med et virksomt råd, så hører jeg det gerne.


Hvad Mibbe angår, så lader jeg dyrlægen råde, men øv hvor er det surt.  <W

Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Patricia

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 426
  • Mit første Klubmesterskab
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #1 Dato: 31 December , 2008, 00:00 »
Nej hvor trist, :'(
Jeg bruger luseshampoo fra matas, den er lidt dyr, men jeg synes den er god. og så staldchok, eller i øjeblikket har jeg noget ARDAB, som også er effektivt, men det virker jo desværre ikke i længere tid. >:(
Hønsehilsner
Patricia

4,5 stor lys Sussex, 2,10 lys dv. Sussex, 2,10 gul dv. Sussex, 7 grå Landgæs, 2 Svanegæs 1,0 Dansk/svensk gårdhund, 0,1 Jack Russell terrier
www.racefjerkrae.dk
www.naestved-fjerkraeklub.dk
www.sussex.dk
www.Sydvestsjaellands-fjerkraeklub.dk

Offline Berit

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 537
  • Må i alle have en dejlig dag.
    • teckels-punch
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #2 Dato: 31 December , 2008, 06:45 »
Nej Ina det er godt nok synd, og så netop de 2 som du holder så meget af, jeg håber de bliver friske igen, med din pleje så skal de nok komme sig.  :)
Hilsen
Berit :)
Allways look on the bright side of life :D

Men er ejer af  2 guld t-shirte

Offline Kate

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 816
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #3 Dato: 31 December , 2008, 08:37 »
Stakkels dig og de to. jeg håber de bliver raske og du får has på utøjet. Og Mibbe får ok fra dyrlægen....

med venlig hilsen
Kate
har 0,1 Isa Brown - 1,4 silkehøns  - 1,0 hund - 4 teenager børn her af 2 på gule plader og en dejlig kæreste

Offline Linda Andreasen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 935
  • ÅH at være en høne.Ingen kan finde hvor er...
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #4 Dato: 31 December , 2008, 09:38 »
Ina
Du får lige en stor krammer  !sj
Mange Hilsner
Linda

En rigtig hønemor *e til
Blå/kobber Maran
Sort/kobber maran
Sort/sølv Maran
Brun/guld ? Maran
Samt en blandet flok
Medlem af www.maranklub.dk

Offline Maja

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 263
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #5 Dato: 31 December , 2008, 11:29 »
Det var dog skrækkeligt med så meget sygdom og utøj.
Jeg ved at der for år tilbage fantes en slags " strip" man kunne hænge op i rummet med dyr, der havde utøj.
Om det var for giftigt og er blevet afskaffet det ved jeg ikke, men jeg ved det var effektivt.
Det er da også lidt underligt at det står så slemt til på denne årstid.
Mon ikke der er en der kender til hvad man gør i store besætninger, der kan man jo ikke vaske dem alle!
Jeg håber det bedste for dig og dine dyr og ønsker jer alle et godt nytår

Offline Mikkel Schmidt

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 868
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #6 Dato: 31 December , 2008, 11:34 »
God bedring til dem begge to håber de kommer sig :)

Det du skrev med at hænge noget op ved jeg ikke om findes mere, men det har gjort, for jeg har nemlig en gammel en hængende i hønsehuset (den virker ikke mere).

Godt nytår :)
Hilsen Mikkel
2.4 sølvhalset landhøns.
0.7 blandede høns af mange forskellige racer.

Offline Kurt Jensen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 94
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #7 Dato: 31 December , 2008, 11:40 »
Jeg havde samme problem med utøj en gang. Der blev jeg anbefalet at lave et støvbad af halv fin spagnum og halv fint sand i hønsehøset det hjalp på problemet.
Kurt Jensen

Faverolles
Wyandotter Dværg

Offline Annette S.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 938
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #8 Dato: 31 December , 2008, 13:53 »
ØV Ina, hvor er det træls  :( Men mon du dog ikke får styr på lille Spir og de uinviterede gæster? Kan du ikke give ham en omgang til? Så længe han er inde i varmen og får særbehandling, kan han vel godt tåle en tur til. Jeg tror på dig - du skal nok få has på de bæster  :D Det foresvæver mig forøvrigt, at jeg husker en "tråd" omkring brug af FrontlineVet til katte brugt på høns (eller det var måske på det gamle Forum). Eftersom Spir jo ikke lægger æg, kunne det måske være en sidste mulighed?

Med hensyn til Mibbe - ja så er der jo nok ikke andet for end at lade dyrlægen råde og beslutte, men så længe hun ikke har ondt, er det vel OK at være en gås, der ligner et får  ;)

Opmuntrende krammer fra mig - det kan jeg da bidrage med  :)
Mange hilsner
Annette Søndergaard

1.5 Dværgwyandotter, 1.1 Islandsk Fårehund og 1.0 lille kat

Offline liski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 266
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #9 Dato: 31 December , 2008, 15:56 »
Det bliver ok med Spir, er jeg sikker på - og en pluskæbet gås er da ikke så galt.   ;D

Jeg fik også en gang det råd fra min dyrlæge at bruge FrontlineVet Kutan spray, opløsning 2,5 mg/ml, Til hund og kat.  Det skulle sprøjtes under vingerne og på benene (vi havde kalkben).  Og det fik has på kalkben og andet utøj.  Der står selvfølgelig ikke noget på flasken om, hvor længe man skal holde æg tilbage, da det er til hund og kat, så det må du spørge sagkundskaben om.

Held og lykke med det!

Godt nytår til alle og tak for i år,
Liski

Venlig hilsen
Lise Kirk

0.2 Lys Sussex, 0.1 dansk svensk gårdhund, 1.1 meget livlige katte, 1 ægtemand amerikansk

Offline ina.....

  • Moderator
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #10 Dato: 01 Januar , 2009, 01:12 »
Nu er Spir jo en lille hane, så han lægger ikke æg, endnu i hvert fald.  ;D og jeg er tilbageholdende med Frontline, fordi det er en meget lille fugl, og frontline faktisk er nervegas, og jeg synes han er lige lovlig svækket til at jeg tør det, men han ser nu alligevel kvikkere ud, og i dag har han været ude hos de andre en times tid, og så kom han ind igen da han selv søgte kattekassen, så nu sover han trygt i mit kølige soveværelse, og skal ikke bruge energi til at holde varmen.
Han har spist bagekartoffel med hvidløg i anledning af nytåret, og han ser lidt bedre ud.

Mibbe ligner en med et stort holdkæft bolche i munden, ikke at det får hende til at tie stille, men det ser ud til at det klør lidt, for hun går og tørre kinden i vingefjerene, men om det er mere end sædvanlligt ved jeg egentlig ikke, jeg kan bare se det fedter fjererne.

Jeg er nu fuld af fortrøstning, men tak for de trøstende ord.

Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline liski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 266
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #11 Dato: 01 Januar , 2009, 19:13 »


Jeg ved ikke nok om størrelsen på dyret og Frontline; men min dyrlæge fortalte, at de brugte det på fasaner i opdræt.

Godt at høre, at Spir har det bedre og Mibbe har det godt.

Knus
Venlig hilsen
Lise Kirk

0.2 Lys Sussex, 0.1 dansk svensk gårdhund, 1.1 meget livlige katte, 1 ægtemand amerikansk

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #12 Dato: 10 Januar , 2009, 23:06 »
Hej Ina
Hvordan går det med  mibbe og spir ?
Er de friske igen ?
MVH Lene

Offline ina.....

  • Moderator
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Hvad kan man dog gøre ? jeg må gå til bekendelse
« Svar #13 Dato: 19 Januar , 2009, 20:49 »
Jeg har fået en stuefugl. <J
Spir har nu boet inde i varmen siden han blev rigtig skidt omkring nytår.
Den nu aldrende herre er blevet fars pappegøje, de deler sofa og Spir sidder på hånd og snakker lystigt, han tigger ved bordet og holder skarpt øje med hvad vi spiser.

Han sover i kattekassen af sikkerhedsårsager, da huset jo også har to katte og tre hunde som logerende, men de har respekt nok til ikke at æde ham mens vi er til stede, Plet har dog fået blodtrykket i vejret af at bo sammen med en fugl der går på gulvet, det overskrider hans personlige domæne, men han nøjes med at have tungen hængende ud af halsen.

Om morgenen insisterer den lille fugl på at komme ud af sin kasse og kvidre rundt, og han er da også begyndt at gale igen, og ligeså snart far kommer hjem så skal han ud og spise og drikke, og så tager de en morfar på deres fælles sofa. <D
Når det ikke ligefrem er frostkoldt kommer Spir på gårdtur med de andre, og damerne flokkes pludrende om ham, og den store orpington hane behndler ham med respekt mens de spiser de godter der bliver smidt ud til dem, det er jo vigtigt at holde venskaberne ved lige, da det er MIN plan at Spir skal ud igen når vejret igen er til at være ude, men lige nu kommer han ind igen og skridter direkte over til sin sofa, mens han forsøger at kalde hønerne med ind.

Hans kam der var blevet helt flad og farveløs, er nu endelig ved at blive tyk og få en megt bedre farve, og han se faktisk rigtig kæk ud. På billederne kan man se den store forskel.

Nu ved jeg jo godt at Peter Lund Madsen siger, at der er helt mørktlagt i et hønsehoved, og at alt drejer sig om foder avl og revir, men så tænker jeg da at lille Spir har fået det absolut bedste ud af de begrænsede evner han har.  <:
« Senest Redigeret: 19 Januar , 2009, 20:55 Fra ina.... »
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
« Svar #14 Dato: 19 Januar , 2009, 20:55 »
Hvor lyder det hyggeligt, Ina.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk