Jeg starter med at have de helt nyfødte kyllinger i et mindre "rum" i rummet. Dertil bruger jeg rammerne, som man sætter omkring en euro palle (80x120) jeg sætter 3 ovenpå hinanden.
I den ene ende af "rummet" har jeg varme lampen hængende (en gammel griselampe) eller rettere den starter med at stå på de ben den nu har. Pæren er på 150 v. med rødt lys.
Som stråelse lægger jeg under varmelampen aviser, som beskytter mod kulde fra beton gulvet, derover er der strøet spåner, som jeg synes er bedst til helt små kyllinger.
Jeg hæver lampen lidt efter lidt, klumper kyllingerne sig sammen og pipper højlydt, så fryser de og ligger de væk fra lampen eller i yderkanten, så har de det for varmt.
Efter en uges tid eller lidt mere, flytter jeg kyllingerne over i et større rum, hvor lampen hænger højere. Jeg begynder efterhånden at have lampen slukket om dagen, så de vendes fra varmen. De store kyllinger går på halm, for det har jeg masser af i forvejen til hestene og gederne.
Hvornår de er varmefri er et vidt begreb, som afhænger meget af temperaturen i rummet og race.
Jeg bruger som regel en rød pære, men jeg vil prøve i år at bruge en keramisk pære (en som kun giver varme og ikke lys) ihvertfald til de store kyllinger, for jeg tror, at de har bedst af at sove om natten, for meget lys kan føre til kedsomhed og kedsomhed kan føre til dårlige vaner, såsom fjerpilning !!
Det var lidt om hvordan jeg holder kyllinger.
Hvordan gør I andre ??