Selvom jeg ikke er vild med at lade skrukker ruge kyllinger ud på denne årstid, har Min sorte orp. "Thyra" fået sin stædige vilje. Nu ruger hun igen på livet løs. Så har jeg lagt mærke til noget, jeg ikke har set før. Først skubbede hun et snydeæg ud, som havde ligget i reden. Nu har hun ruget i 10 dage, og nu lå der endnu et æg uden for reden. Jeg troede den var trillet ud ved en fejl, og forsøgte at lægge den tilbage under Thyra. Det ville hun ikke finde sig i! Hun begyndte agressivt at hakke i ægget, som ville hun hakke hul. Så fjernde jeg ægget og lyste det, og der var ganske rigtig ikke noget foster i.
Thyra er en stabil skruk, der hverken ødelægger æg eller kyllinger, så kan det tænkes at hun kan mærke, hvis der ikke er et levende foster i ægget? Jeg kan godt se, det smarte i at skubbe æg ud, der ikke er nogen grund til at spilde varme på, og som blot vil forpeste reden, hvis den går i stykker. Hvis det vel at mærke er et instinkt og ikke en tilfældighed? Jeg har ihvert fald ikke set det før.