I dag har til aften kommer jeg hjem med min niece og min søsters hund, et lille gadekryds som ellers er en sød hund. Vi går ind og han løber rundt i haven som han altid gør. Pludselig kommer min mand løbende og råber at han har bidt den ene høne.
Kommer ud og der er fjer overalt. Vores hardcore landmandsnabo er heldigvis på besøg, han får den hevet ud fra busken og hun har et stort åbent sår på toppen/ numsen af ryggen. Hun er jo selvfølgelig super bange, men falder til ro da jeg får hende op under armen og væk fra stedet. Jeg vil egentlig aflive hende med det samme, hyler næsten og er virkelig rystet, men nabo siger hun sagtens kan overleve og henter noget sår healer som de normalt bruger til køer.
Vi får hende sprøjtet og puttet i forrummet i hønsehuset, så de andre ikke kan hakke i det.
Lortehunden er simpelthen smuttet ind i hønsegården, gået igennem lugen ind i huset og har hentet den første og den bedste:(
Jeg har simpelthen så ondt af hende og de andre. De var blevet så trygge, lægger æg hver dag, hygger sig i haven og på terrassen og så kommer den skide hund og ryster hele deres verden!!!!!
Jeg håber sådan hun overlever, men kan næsten ikke overskue sår, fraholdelse fra de andre og generel utryghed. Hvis det så havde været en ræv, havde det trods alt haft en årsag, men nu er det bare en dum hund!!
Øv øv øv